42
hvor dens Udbredelse blev modarbeidet.[1] Nu kom den til Ære og Værdighed, idet den indførtes i »Athene«, først Mai 1814 i engelsk Oversættelse og derpaa i August (ved Nyerup) i Original.[2] Men af en særegen Betydning var den varme Sympathi for Nordmændenes Sag, som besjælede adskillige af Danmarks mest høitstaaende Embedsmænd, især de to Statsministre Fr. Moltke og F. J. Kaas, begge tidligere Stiftamtmænd i Kristiania. Det er noksom bekjendt, at Kammerjunker Gyldenpalms Keitethed, der gav Anledning til, at Breve fra disse Mænd til Norge bleve opsnappede, kostede Moltke hans Embede. Ogsaa andre Mænds Sindelag kom for en Dag, f. Ex. Generalkonsul Tuteins, der kaldte Danmark en Daarekiste og Konferentsraad H. Bechs i Toldkamret, der ligefrem udtalte, at Forbudet mod Kornindførsel til Norge kun var paa Skrømt og aldrig vilde blive overholdt.[3] Vi behøve alene at minde om, med hvor stor Forekommenhed danske Embedsmænd lettede Nordmændenes (egentlig strengt forbudne) Hjemreiser tilsøs. Af en saadan Reise har Chr. Hansteen givet et Par livlige Skildringer.[4]
Det vakte overhoved stor Opsigt i Danmark, at der i Norge organiseredes en selvstændig Stat med fri Forfatning. Selvfølgelig gaves der ogsaa i Danmark mangfoldige, der under Revolutionstiden havde tilegnet sig friere Ideer, og som, da der jo foreløbig ingen Udsigt var til disses Virkeliggjørelse i Danmark, glædede sig over, at det kunde tænkes at faa se dem gjennemførte i Norge. Under saadanne Omstændigheder var det ikke alene fødte Nordmænd, som længtes hjem og for at opnaa sit Ønske gave Slip paa Stillinger eller paa gode Udsigter i Danmark. Der var endog begavede og dygtige danske Mænd, der i hine Dage higede efter Norge.
Et mærkeligt Exempel i denne Henseende var den dengang 25 Aar gamle Jurist, Botaniker og Underkancellist i Kancelliet Joachim Fredrik Schouw, der siden har erhvervet et saa betydeligt Navn i sit Hjemland. Denne Mand, der to Aar før havde gjort en botanisk Reise i Norge i Forening med sin Ven og Fagbroder, Prof. Christen Smith, skrev i Slutningen af Marts 1814 til sin fordums Lærer, Prof. Rathke i Christiania, at han haaber, »at Norge, skjønt maaske først efter en haard Kamp
- ↑ Af J. v. Bülows Papirer, udg. af L. Daae. (Chr.a 1864.) S. 174 flg.
- ↑ Athene, et Maanedsskrift, udg. af Chr. Molbech, II, S. 487, III. S. 65—66.
- ↑ Breve fra Grev H. H. Essen til Carl Johan, udg. af Y. Nielsen, S. XIX flg.
- ↑ Foruden i sine Reise-Erindringer ogsaa i Breve til og fra H. C. Ørsted, udgivne af Mathilde Ørsted. (Kbhvn. 1870.) I, S. 317 flg.
