Et utrykt Brev fra Henrik Wergeland.
Den lærde Islænding Professor Arne Magnussen havde samlet sin enestaaende Skat af norrøne Haandskrifter ikke alene fra sin Fødeø, men ogsaa fra Norge. En stor Del af de norske Sager havde han imidlertid kun faaet tillaans af Stiftskisterne eller Bispearkiverne; men det Laante kom rigtignok aldrig tilbage. Herover har man siden ærgret sig meget hos os, og disse uvillige Følelser have ingenlunde været unaturlige; men det tør dog være et Spørgsmaal, om hine vigtige historiske Kilder ikke netop ere reddede fra Undergang derved, at de førtes til Kjøbenhavn. Hvo, der lyster, kan jo desuden ogsaa i den Maade, hvorpaa Münchener-Samlingen erhvervedes for Norge, se en jus talionis. De Arnamagnæana, hvorom her er Tale, ere derhos nu omtrent alle trykte, dels i Diplomatarium Norvegicum, dels i særskilte Udgaver.
Det vakte i sin Tid en levende Interesse hos vore Historikere, da Biskopen i Christianssand, Jacob v. d. Lippe, til Rigsarkivet indsendte Arne Magnussens egenhændige Beviser for de af ham laante, det forrige Stavangerske Stift tilhørende Diplomer. (Se Chr. Lange, De norske Klostres Historie, første Udgave, Side 9). Det Brev derom fra Henrik Wergeland, paa den Tid Rigsarkivar, til Biskopen, som nedenfor meddeles, har Sidstnævntes Søn, Hr. Jac. v. d. Lippe i Grimstad, havt den Godhed gjennem Undertegnede at skjænke Arkivet.
L. Daae.
