20
I Henseende til den anden Del af Dommerens Virksomhed
stiller Sagen sig noget anderledes. Vistnok er der ingen Del
af denne, som ikke i nogen Grad forudsætter juridisk Kyndighed.
Dette gjælder saaledes ogsaa Spørgsmaalet om, hvad
der i et givet Tilfælde skal antages for bevist. Thi selv under
den frieste Bevistheori vil visse almindelige Regler om Bevisbyrde
og Bevismidlernes Art og Virkekreds ikke kunne undværes,
og deres rette Anvendelse forudsætter allerede forsaavidt
en vis juridisk Kyndighed. I England — Juryens Hjemland —
har man saaledes en i Enkelthederne udviklet Bevislære, hvis
Regler strengt maa overholdes. Hertil kommer, at Bevisets rette
Vurdering og Evnen til at trænge tilbunds i de foreliggende
Kilder til Sandhedens Oplysning forudsætter en Evne til logisk
Sondring og Sigten, som den juridiske Dannelse og den fagmæssige
Udøvelse af Dommerhverv særlig udvikler.
I endnu høiere Grad er naturligvis Spørgsmaalet om, hvorvidt det, der antages for bevist, gaar ind under Loven, af juridisk Art. Selv om de Forhold, hvortil Loven knytter sine Regler med deres forskjellige Sondringer, ere hentede fra Livet, saa er det dog uundgaaeligt, at de ved at gjøres til Grundlag for retslige Bestemmelser blive Gjenstand for en Opfatning, der afviger noget fra Livets almindelige og præges af Retsreglernes Indhold og Øiemed. Saaledes er Aarsagsforhold, Forstandsformørkelse, Overlæg, Forsæt, Uagtsomhed, bedragersk Forhold, ødsel Levemaade, Besiddelse o. s. v. altsammen Kjendsgjerninger, der tilhøre Livet, men som Juristen ved at gjøre dem til Gjenstand for retslig Bestemmelse til nogen Grad maa omforme for at bringe dem i Overensstemmelse med Retsreglernes almindelige Øiemed. Aarhundreders videnskabelige Forskning har været nedlagt paa Arbeidet med at give disse Forhold sin rette juridiske Bestemmelse. Det er derfor en Taabelighed, naar man tænker sig, at en Lægmand uden juridiske Forudsætninger skal kunne bringe disse Begreber til Anvendelse uden at begaa tusinde Feil.
Men om saaledes end enhver Side af den dømmende Virksomhed kræver Retskyndighed, saa gives der visselig ogsaa Sider ved denne Virksomhed, der kræver noget mere end blot juridisk Viden: Livserfaring, psykologisk Indsigt og i det hele Kjendskab til det praktiske Livs forskjellige Former. I mangfoldige Tilfælde vil særlig Straffedommeren have Behov herfor ikke blot til Bedømmelsen af en Kjendsgjernings Tilstedeværelse, men ogsaa til Forstaaelse af Lovens Forudsætninger,
