14
billede dog hos os allermest har maattet tjene Juryens Tilhængere til Platform. I det hele taget kan denne Paralelliseren af engelske og kontinentale, end sige vore egne hjemlige Forhold ikke kraftigt nok tilbagevises som i Virkeligheden kun tjenende til at kaste Folk Blaar i Øinene[1]. Den engelske Jury undergik ved at overføres paa Fastlandet meget væsentlige Forandringer baade i sin hele Konstruktion og i sin Virkemaade, og det er ikke for intet, at man i Tyskland betragter dem, der kun forsvare den engelske Jury[2], som Modstandere af Juryen i Almindelighed[3], og atpaa den anden Side betydelige engelske Retslærde have erklæret, at de foretrækker en Domstol uden Jury for en Juryret uden de Betryggelser mod den Edsvornes Vildfarelser, som den engelske Ret kjender. Et meget væsentligt Punkt i den engelske Juryordning er saaledes, at de Edsvornes Kjendelse, hvad enten den skal gaa i frifindende eller fældende Retning, maa være enstemmig. Herom udtaler den fremragende engelske Retslærde James Stephen — en Mand, der nyder lige høi Anseelse som Videnskabsmand og Dommer: »Min Mening er, at Rettergang med Jury har saavel sine Feil som sine gode Sider, men at Enstemmighed er en væsentlig Betingelse for den. Hvis den opgives, burde Institutionen selv opgives.«[4] En anden ikke mindre væsentlig Side ved den engelske Jury, som heller ikke i Almindelighed er gaaet over til Fastlandets Proceslove ligesom heller ikke i de hos os foreliggende Udkast, er den Regel, at de Edsvorne ere forpligtede til at følge Dommerens Anvisning med Hensyn til Lov og Ret. Deres Kjendelse bliver kassabel, naar den findes at have fraveget, hvad Dommeren har betegnet som Lovens Regel Og for tilfulde at forstaa, hvilken Betydning de her fremhævede Momenter have, maa man holde sig for Øie den Stilling, som den engelske Dommer indtager. Denne Stilling beklædes kun af Landets ypperste Retslærde og er omgiven med en Anseelse, der i Reglen ikke mindre er begrundet i Indehaverens Person end i Embedets sociale Betydelighed, og hvortil ingen Dommerstilling hos os frembyder noget Sidestykke. Denne Mand med en saa overvældende Autoritet
- ↑ Jfr. ogsaa B. Getz i Retst. 1883, især P. 332.
- ↑ Saaledes som f. Ex. en af Juryens betydeligste Forkjæmpere, Gneist (Vier Fragen zur deutschen Strafprocesordnung, P. 158 o. flg.)
- ↑ Jfr. Binding: Die drei Grundfragen, P. 47 Note †).
- ↑ History of criminal law in England, I, P. 305. Jfr. Anmeldelse af dette Værk af B. Getz i Retst. 1883, P. 321 flg.
