11
den Udstrækning, i hvilken Jurykommissionen benytter hans Udtalelser, — nemlig den for nogle Aar siden afdøde østerrigske Justitsminister Julius Glaser. Han siger om dette Punkt: »Er Juryen et i og tor sig slet og upaalideligt Middel til Paadømmelse af de enkelte Straffesager, udsætter den mere end nogen anden Indretning Statsmagten for den Fare ved sine egne Domstole at vende Ret til Uret, saa vil intet Hensyn til Politik eller til Overensstemmelse med andre Statsindretninger kunne retfærdiggjøre dens Indførelse. Ja disse Hensyn maa vel selv da forstumme, naar det skulde vise sig, at de Formaal, der er sat Retspleien, lige saa godt og fuldstændigt kunne opnaaes ved faste Dommerkollegier som ved Juryretter, fordi den første Ordning ialfald maa erkjendes at være den enklere og lettere gjennemførlige«.[1]
Det Spørgsmaal, af hvis Besvarelse Reformens Berettigelse saaledes alene afhænger, er dette: Vil Lægdommere kunne bidrage til en retfærdigere Afgjørelse af Straffesagerne?
Om dette Spørgsmaal ere Meningerne blandt de Sagkyndige ingenlunde saa overensstemmende, som det hyppig fremstilles, og som man vilde faa Indtrykket af ved udelukkende at se hen til de nyere Proceslove. Jurykommissionen udtaler i Motiverne til sit Udkast, at »der udenfor vort Fædreland i Grunden ikke hersker synderlig Meningsforskjel om, at Lægelementet er en nyttig, ja nødvendig Bestanddel af Strafferetspleiene. Denne Udtalelse er ganske misvisende. Rigtigt er det, at man i de fleste europæiske Stater paa Grund af historiske Traditioner, som i det foregaaende ere paapegede, ikke uden Tilkaldelse af Lægdommere har troet at kunne skabe en Strafferetspleie, der fuldt ud nød Folkets Tillid. Urigtigt er det derimod, at denne Reformbevægelse overalt har været ledsaget af den Erkjendelse, at en saadan Strafferetspleie i og for sig er den ideelt fuldkomneste. Dette Forhold har Jurykommissionen overseet eller misforstaaet, naar den til Støtte for den nys citerede Udtalelse paaberaaber sig følgende Ytring af den preussiske Justitsminister i Motiverne til det Lovudkast, der ligger til Grund for den tyske Straffeproceslov: »Spørgsmaalet, om der bør indrømmes Folket
- ↑ Se Glaser, Zur Juryfrage, Pag. 12. I samme Retning udtaler sig ogsaa Gneist: Die Bildung des Geschwornengerichts in Deutschland, Pag. 23 og Heinze: Ein deutsches Geschwornengericht, Pag. 12, — begge fremtrædende Tilhængere af Juryen.
