»Nu gjør jeg det – hmm!«
Massa og Mina holdt mig begge to for munden; jeg lo saa jeg troede, jeg havde faaet indvendig krampe.
»Hm-m«, en høi, stærk kremten fra mig.
En stol blev hastig skudt tilside inde i stuen, døren aabnet, en skarp lysning faldt ud paa vore tre skikkelser, og madam Pirk stod i døren med hornbriller paa næsen. Jeg traadte frem:
»God-pod dag-pag.«
Madam Pirk var som et lyn borte i skorstenen og greb en sopelime.
»Ud«, raabte hun, »ud med dere, jeg skal ikke ha noget af saadant noget«.
»De skal saamænd ikke faa noget hellere«, sagde Mina næsvist. Udigjennem døren løb, snublede, faldt vi over hinanden, madam Pirk efter med hævet sopelime, lige ud i den maaneklare gade. Det var ubegribelig morsomt at blive kastet paa dør af madam Pirk.
Saa gik vi til Macks.
Mack og frue har ingen børn; Mack kalder alligevel altid sin kone for Mama.
