med gul silkebord nedentil kjolekanten. Mama gjemmer den gamle kjole efter oldemor Krag; der er noget saa koseligt, muntert ved saadanne gamle kjoler med bitte smaa, korte liv og store pufærmer. Paa hovedet havde hun en liden grøn fløielshue; nedenunder huen hang Massas store askegule haar nedover ryggen. – Mina var klædt i ældgammel silke fra top til taa, brunblomstret silkekjole med slæb, grønt silkeschawl og en stor hvid silkehat, der gik fremover kinderne. Da de andre var færdige, var der ingenting igjen til mig, jeg maatte derfor tage et hvidt underskjørt, en hvid nattrøie og en stor gammel italiensk straahat fra mamas ungdom. For at pynte mig lidt op tog jeg en pen udskaaret national-tine i den ene haand og en rød parasol i den anden. Allesammen havde vi naturligvis masker, store papmasker, der gik helt nedover hagen, med vældige næser og stærkt røde kinder.
Aa for et maaneskin det var den aften! Jeg skulde gjerne paataget mig at læse en hel side af en engelsk salmebog i bare maanelyset. Dere ved saadanne engelske bøger
