Denne siden er korrekturlest
Eiebakke.
Jeg har lyst at fortælle lidt om en lærer, vi havde her nylig, som hed Eiebakke. Ikke fordi, at der er noget morsomt at skrive om ham – nei, det er bare, bare sørgeligt, men fordi det kanske kunde lette mit hjerte – for jeg var lei, afskyelig lei mod ham, og nu angrer jeg det saa usigelig. Og nu er han død, og selv om jeg angrede mit hjerte itu, eller krøb paa knæ alle mine dage, kan jeg dog ikke saa meget som faa bedt ham om forladelse engang. Det er det sørgeligste af alt. Jeg har ofte tænkt, at større sorg findes nu vel ikke i verden. Og tænk, den har jeg, Inger Johanne, alt prøvet, endda jeg ikke er mere end tretten aar gammel.
