– og vinglet den bort. Ja, for tror dere ikke, at Nils Heia havde gjort det paa den maaden? Tror dere ikke, han var stærk nok til det?
Men skrækken kom over mig bagefter: tænk, om Peder havde slaaet sin egen mor ihjel! Jeg husker saa tydelig, at jeg ikke vilde have hverken vin eller kage mere, og Nils Trap erted mig med, at jeg var blevet ganske hvid paa næsen af angst.
Men som vi sad der og saa paa hverandre og ikke rigtig kunde komme igang med noget igjen, hørte vi pludselig en stemme:
»Peder.«
»Det er far«, sagde Peder og huked sig dybt ned, endda han umulig kunde sees nedenfra.
»Hys – ss – ti stille – hys!« – vi laa over hverandre i en haug, rædde og stille.
»Peder», kom det dernedenfra igjen, «kom ned paa øieblikket, jeg ved, du er deroppe«.
»Hys – ti bare stille, ikke et muk.«
Dødsstilhed.
»Ja kommer du ikke nu paa timen« –
