med vanskelighed, er muligt at komme op paa. Dette er vor fæstning. Vi har her baade batterier og bastioner, kuglekammer, krudtkammer og fangehul. Deroppefra har vi den prægtigste udsigt nedover byens lave, lysmalede træhuse, og de smaa lubne lindetræer, som kryber opigjennem gaderne. Menneskene dernede ser fra vor fæstning endnu ud som stoppenaale; lige oppe paa toppen bliver de til yrende smaa knappenaale.
Saa var det en 17de mai. Jeg husker det saa tydelig; vaaren var kommen saa tidlig, at vi alt havde fint, ungt birkeløv og høi, mild luft. I flere dage havde vi talt om en fest, som vi vilde holde i fangehullet, for der var vi fuldstændig useet af alle. Der skulde være salut, taler og sang. Peder og Karsten var fast ansatte kanonerer; med megen møie havde vi baaret store stene op paa fæstningen; disse blev da med al magt kastede nedover styrtningen igjen. Dette var vor salut; der var ikke lidet smeld i det, kan I tro! Gutterne skulde skaffe vin, og vi kager og glas. Vi fik forresten aldrig andre glas med os op i heien end saadanne,
