Denne siden er korrekturlest
Jeg husker, at jeg satte mig til at græde, da jeg kom hjem. Jeg sagde til mama, at det var knæet, som gjorde ondt, for jeg slog mig, da jeg rendte paa kassen; men igrunden var det det, som Kristian tusindkunstner sagde, og den lille skjevbenede Tollef, som vi havde taget glæden fra, som jeg græd for.
Men Tangengutterne tog Storkleiven igjen siden, det kan dere lide paa!
