»Fillebakken – du!«
»Ja jeg kalder det en fillebakke at rende i, naar ma'm Lands vedbod staar lige klods ned for bakken og stænger, saa en næsten maa vride benene af sig, for at faa svinget rundt ned i kirkesletten – men nu har vi holdt krigsraad og ieftermiddag skal vi jule dem grundig op og tage bakken.«
Det hørtes forfærdelig interessant.
»Hvad tid skal dere slaas da?«
»Aa, du maa nu aldrig tro, at vi vil ha' dere piger med – det skal du være blaa for at faa vide, mor.«
Karsten vilde altid lade, som han havde greie paa alting, hvad gutterne havde sig imellem, og saa kommanderede de ældre gutterne ham saa lystelig saa – men det vilde han naturligvis aldrig være ved.
»Og saa skulde vi havt denne kassen til at ha' kugler i – sneballer da, skjønner du – vi skulde gjøre op en masse straks over middag, og saa skulde vi trække kassen med sneballerne Øvregaden udover og op Bagkleiven – og saa var vi lige bag paa Tangsnellerne med en eneste gang.«
