Denne siden er korrekturlest
Krig.
Det var vel et vinterveir den dag, som man skulde lede efter magen til. Det havde sneet dygtigt etpar dage, alle heiene og stenene rundt vort gamle hus var ganske borte, og nogle bløde, deilige, snehvide rundinger var der kommet istedet, som man fik den største lyst af verden at stupe kraake i.
Dagen før havde det tinet lidet bitte gran, men om natten havde det frosset paa igjen, og da solen den dag kom op, var der strøet ti-tusinder af diamanter udover paa alle kanter; det skinnede, blinkede, glitrede og lyste, saa det skar i øinene.
Og opover grenene og nedover stammerne paa alle de gamle træerne nedigjennem
