Vi bor i en liden by nede ved kysten. Og det er meget morsommere at bo i en liden by end i en stor, kan I tro. For i en liden by kjender en alle gutter og piger hele byen over; der er mange flere morsomme pladse at lege paa, og saa hele sjøen da! Ja jeg husker nok, at der er nogle smaabyer, som ikke ligger ved sjøen, men det maa være ækkelt.
Tænk at ha' hele havet dundrende ind paa sig, det er deiligt det. Den, der ikke har seet det, har igrunden ikke seet noget vakkert. Baade sommer og vinter er det vakkert. Men især i høststormene, tror jeg, da er det ialfald morsomst. At da gaa op paa storvarden en dag og se udover havet – en maa holde paa hatten, holde paa kjolen, holde næsten paa hele kroppen sin, – hui-i-i-i, hvor det blæser! Hvor det blæser! – Og hele havet er ligesom rørt op i fra grunden af, dybe, sorte bølger med brede, hvide skumkammer kommer væltende, væltende, væltende – den ene sjøen bier ikke paa den anden. Og slig som det bryder over øerne ude ved fyret! Det reiser sig
