Side:Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
5
christiania vidensk.-selsk. forhandl. 1879. No. 9.


To Hoveddele, Omtale af Fortid og Fremtid.

En kort Indledning. Fremstiller saa Rækken af Verdensrigerne fra det babyloniske til det romerske. I Fremtiden skal dette gaa tilgrunde, Kristi Rige blomstre, idet Dommen sker og den tilkommende Herlighedstilstand tager sin Begyndelse.

E. Oraklet fra Midten af 5te Aarhundrede (1ste og 2den Bog).

Ligeledes to Dele. Gjennemgaaelse af Fortiden, Spaadom om Fremtiden.

Efter en forudskikket Indledning skildrer Sibyllen Verdens Skabelse efter Genesis og Samtidens kosmografiske Begreber: Jorden, der omgiver Tartarus, er selv omgivet af Vand. Fortiden deles i to Dele, Tiden før og Tiden efter Noah. Fra Skabelsen til Noah er 5 Slægter, hvilke omtales dels efter 1ste Mosebog, dels efter Hesiod, den ene Slægt værre end de nanden, alle sendte til „Erebos“, sunkne ned i „Orkus’s“ Boliger. Til den 5te Slægt høre Giganterne, af hvilke den eneste gudfrygtige er Noah. Over disse Giganter kom da Syndfloden, der skildres efter Genesis, opblandet med Reminiscenter af Devkalions Oversvømmelse; her tales ogsaa om Nereus og om Neptun, der fra sine Grotter overvælder og nedriver Jordens Byer med deres Mænd. Hvad nu Tiden efter Noah angaar, da indtræder først Kronos’s Herredømme under de tre høihjertede Konger — Jupiter, Neptun og Pluto —, i hvilken Tid Jorden af sig selv bærer Frugt og en lykkelig Tilstand hersker. Denne 1ste efternoahitiske Slægt (6te efter Skabelsen) er da en lykkelig Slægt, lykkelig endog efterat „Orkus“ havde annammet dem. Men den anden Slægt efter Noah (den 7de efter Skabelsen) er de himmelstormende Titaner, over hvilke „Sabaoth“ udgyder Oceanus’s Malstrøm. Men Oceanus bliver atter holdt inden sine Skranker, og nu kommer den messianske Tid (altsaa den 8de Slægt efter Skabelsen); Kristi Histore fortælles nu efter Evangelierne med mystiske Tillæg, ligesaa beskrives Jerusalems Ødelæggelse, Roms Vælde, Oprør blandt Folkene o. s. v.; dette maa tænkes at være i den 9de Generations Tid, saa at altsaa Tiden fra Skabelsen indtil Perioden, der indleder Dommen, udgjør 9 Generationer.