Raseri op af Bølgerne; i dens Følge skriger Ørnen og slider Lig, altsaa maa Slangen udbrede Død og Fordærvelse; det er en Følge af Ormens Myrden, at Naglfar løsner. Kun et Sted har jeg stødt paa en lignende Tanke, nemlig i Or. S. VIII, 88—89, hvor det heder, at den ildsprudende Drage kommer paa Bølgerne med fyldt Bug og fortærer Menneskene. Man er derfor berettiget til at antage, at Tanken er fra Oraklet umiddelbart gaaet over i Vøluspaa. At Sibyllens „Drage“ og Volvens „Slange“ eller „Orm“ er Dragen i Aabenbaringen, behøver man kun at pege paa. Men intetsteds i Aabenbaringen hentydes der til den Tanke, at Dragen vil hæve sig af Bølgerne og dræbe Menneskene.
6. Vøluspaas Skildring af Striden mellem Aserne paa den ene Side og Jotnerne og de øvrige Mørkets Magter paa den anden Side er adskilling dunkel. Det synes dog at fremgaa klart, at Loke er tænkt som Anføreren for den ene Hør, fremdeles at der i Grunden ingen Seier vindes i Kampen, men kun gjensidig Ødelæggelse, endvidere at Kampen ikke sker paa Jorden, men i Luften, og endelig at Verdensbranden gjør Ende paa Striden. En lignende af Verdensbranden afbrudt Kamp i Luften findes ogsaa skildret af Sibyllen (Or. V, 516 fg.). Det er Lucifer, som holder Slaget, idet han staar paa Løvens Ryg. Ogsaa her er det kun en Kamp til Fordærvelse: Stenbukken anfalder Tyren, Jomfruen Tvillingerne o. s. v., indtil endelig Himmelen hæver sig, slynger de Kjæmpende ned paa Jorden og sætter Altet i Brand. At Sibyllen under denne Skildring har tænkt paa de antikristelige Magters Kamp, derom kan der vel ikke være nogen Tvivl. At det samme er Tilfældet i Vøluspaa, kan heller ikke betvivles. Ligesom Loke er = Lucifer og Ormen = Dragen, saa er Surt aabenbarlig Antikrist (cfr. Grimm II, 677), og bag de mod de onde Magter forenede Aser skjule sig Enoch, Elias, Michael (cfr. Grimm II, 676 fg.). En saadan Kamp mellem de antikristelige Magter er nu vistnok en bibelsk Tanke; men at den ender med Verdensbranden, det er en Anskuelse, Volven maa have laant af Sibyllen (cfr. ogsaa II, 187).
7. Vøluspaas Skildring af Verdensbranden lyder saaledes:
„Sol mon sortne — I Sø synker Jord,
2*
