Denne siden er korrekturlest
16
a. chr. bang. vøluspaa og de sibyllinske orakler.
- De Ugudelige til Tartarus.
Der viser sig da en forunderlig Overensstemmelse mellem Vøluspaa og Sibyllerne betræffende Gangen i de sidste Begivenheder. Thi:
- Vøluspaa begynder med sædeligt Forald; ligesaa Oraklerne II, 156. IV, 152. VII, 40. VIII, 81 og VIII, 118.
- Derpaa kommer i Vøluspaa Strid og Kamp paa Jorden; ligesaa Oraklerne II, 156. IV, 132. V, 464. VII, 40. VIII, 81.
- Efter denne Krig omtaler Vøluspaa „Vindtiden“, Rasen blandt Elementerne, ligesaa Oraklerne IV, 152. VIII, 178. VIII, 81 cfr. II, 156.
- Saa nævner Vøluspaa „Vargtiden“, hvilket Udtryk jeg forstaaer om Tiden, da Fenrisulven er løssluppen. Hertil frembyde Sibyllerne ingen Parallel, men vel Johannes’s Aabenbaring.
- Efter dette omhandles Dragen og Dødskibet. Hermed sammenligne man, at Oraklet VIII, 81 fg. efter Elementernes Oprør skildrer den ildsprudende Drages Ankomst paa Bølgerne.
- Nu maler Vøluspaa en heftig Kamp mellem Aser og Jotner og Ulven. Oraklt V, 464 fg. har her Striden mellem Stjernerne, som Lucifer anfører.
- Vøluspaa omtaler ny Verdensbranden og samstemmer her med Oraklerne II, 156. IV, 152. V, 464.
- Efter denne Verdensbrand fremstaar en ny Jord, hvorfra alt Ondt er fjernet, og hvis Indvaanere leve i en lykkelig Tilstand. Ligesaa Oraklerne VII, 40. VIII, 178, cfr. ogsaa Or. IV, 152 og II, 156.
- Nu lader Vøluspaa „den Høie“ komme at oprette sit Herredømme; Oraklerne II, 156. IV, 152. VIII, 178 og VIII, 81 lade Dommeren komme for at holde Dom.
- At de lykkelige Indvaanere af den nye Jord nu skulle leve under den „Høies Herredømme“, maa sikkerlig være Vøluspaas Mening; tillige maa det aabenbarlig være Meningen, at det er i Kraft af den Høies Ankomst, at Dragen med Ligene styrter ned i Dybet. Slutningen af Vøluspaa falder saaledes sammen med Oraklerne IV, 152 og II, 156, der lade de Fromme leve