Side:Vøluspaa og de Sibyllinske Orakler.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
16
a. chr. bang. vøluspaa og de sibyllinske orakler.
  1. De Ugudelige til Tartarus.

Der viser sig da en forunderlig Overensstemmelse mellem Vøluspaa og Sibyllerne betræffende Gangen i de sidste Begivenheder. Thi:

  1. Vøluspaa begynder med sædeligt Forald; ligesaa Oraklerne II, 156. IV, 152. VII, 40. VIII, 81 og VIII, 118.
  2. Derpaa kommer i Vøluspaa Strid og Kamp paa Jorden; ligesaa Oraklerne II, 156. IV, 132. V, 464. VII, 40. VIII, 81.
  3. Efter denne Krig omtaler Vøluspaa „Vindtiden“, Rasen blandt Elementerne, ligesaa Oraklerne IV, 152. VIII, 178. VIII, 81 cfr. II, 156.
  4. Saa nævner Vøluspaa „Vargtiden“, hvilket Udtryk jeg forstaaer om Tiden, da Fenrisulven er løssluppen. Hertil frembyde Sibyllerne ingen Parallel, men vel Johannes’s Aabenbaring.
  5. Efter dette omhandles Dragen og Dødskibet. Hermed sammenligne man, at Oraklet VIII, 81 fg. efter Elementernes Oprør skildrer den ildsprudende Drages Ankomst paa Bølgerne.
  6. Nu maler Vøluspaa en heftig Kamp mellem Aser og Jotner og Ulven. Oraklt V, 464 fg. har her Striden mellem Stjernerne, som Lucifer anfører.
  7. Vøluspaa omtaler ny Verdensbranden og samstemmer her med Oraklerne II, 156. IV, 152. V, 464.
  8. Efter denne Verdensbrand fremstaar en ny Jord, hvorfra alt Ondt er fjernet, og hvis Indvaanere leve i en lykkelig Tilstand. Ligesaa Oraklerne VII, 40. VIII, 178, cfr. ogsaa Or. IV, 152 og II, 156.
  9. Nu lader Vøluspaa „den Høie“ komme at oprette sit Herredømme; Oraklerne II, 156. IV, 152. VIII, 178 og VIII, 81 lade Dommeren komme for at holde Dom.
  10. At de lykkelige Indvaanere af den nye Jord nu skulle leve under den „Høies Herredømme“, maa sikkerlig være Vøluspaas Mening; tillige maa det aabenbarlig være Meningen, at det er i Kraft af den Høies Ankomst, at Dragen med Ligene styrter ned i Dybet. Slutningen af Vøluspaa falder saaledes sammen med Oraklerne IV, 152 og II, 156, der lade de Fromme leve