sans phrase, kommer praktisk talt ud paa et. Begge Dele leder fölgerigtigen til det Resultat, hvortil Orvar Svenske kommer, Alternativerne: status quo eller Unionens Oplösning. Og det sörgelige er, at disse to Alternativer har en stork Tilböielighed til at smelte sammen til det ene: Unionens Oplösning, da klartskuende Politikere neppe kan være i syndelig Tvivl om, at Bevægelsen med stedse stigende Fart gaar i denne Retning, hvis man lægger Hænderne i Skjödet og lader det drive.
Stillingen er dog kanske ikke saa haablös. Der gives endnu et tredie Alternativ, som vel ialfald burde forsöges, forinden man lader de Baand, som nu i snart 80 Aar har knyttet de to Folk sammen, briste. Jeg mener en ganske enkel Omorganisation af Udenrigsministerembedet, hvorved dette gjöres til et unionelt Embede, men uden noget stort Apparat af unionelle Nydannelser.
Jeg ved ganske vist, at det er en meget udbredt Mening i Sverige, at det mindste man kunde lade sig nöie med forat skaffe et saadant unionelt Udenrigsministerembede den nödvendige konstitutionelle og parlamentariske Basis, var besluttende Rigsdags- og Storthings-Delegationer omtrent i Lighed med de österrigsk-ungarske. Nu tror jeg ikke just, der kunde indvendes saa særdeles meget imod en saadan Ordning, der vistnok vilde blive temmelig uskadelig, idet Tyngdepunktet her som overalt vilde komme til at ligge ikke hos de delegerede, men hos den delegerende Myndighed. Men at en saadan Ordning skulde være nödvendig, eller at der skulde kunne ventes synderlig Nytte af den, kan ikke indsees.
Meningen med saadanne Delegationer er jo, at man skal kunne komme til en Afgjörelse og et Resultat, naar der i de to forenede Riger hersker forskjellige Meninger om et Spörgsmaal, det ene Rige siger jo, hvor det andet siger nei. Men ser man lidt nöiere paa disse österr.-ung. Delegationer, vil man snart opdage, at de kun höist ufuldkomment formaar at opfylde denne sin Bestemmelse. Först maa det da bemærkes, at det österrigske Rigsraads Delegation og den ungarske Rigsdags Delegation danner særskilt debatterende og besluttende Forsamlinger, der alene hvor en overensstemmende Beslutning ikke paa denne Maade kan istandbringes, træder sammen i et Plenarmöde. I dette skal nöiagtig lige mange Medlemmer af hver Delegation deltage; der voteres uden Debat og saaledes et absolut Stemmeflerhed kræves, forat nogen Beslutning kan fattes; staar altsaa Stemmerne lige, bliver Resultatet det negative, at ingen Beslutning kommer istand.
Hvor virkelig Nation staar mod Nation i Opfatningen af et Spörgsmaal, kommer man derfor ikke videre i Österrige-Ungarn med Delegationer, end man vilde komme hos os uden saadanne. Er man f. Ex. i Österrige saa misfornöiet med en Handling af Udenrigsministeren, at man önsker at sætte ham under Tiltale for Rigsret, lader der sig ikke opnaa nogen Tiltalebeslutning af Delegationerne, hvis Ungarerne er tilfredse med Udenrigsministerens Politik og alle som en Mand stemmer mod For-
