Side:Unionsspörgsmaalet fra norsk synspunkt.djvu/1

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

I nærværende Tidsskrifts 1:st og 2:det Hefte for iaar har en Forfatter under Mærket »Orvar Svenske» behandlet »Unionsfrågan från svensk synpunkt». Naar Redaktionen nu har vist den Velvilje at aabne Tidsskriftet for en Behandling af det samme Spörgsmaal fra norsk Synspunkt, griber jeg med Glæde denne Anledning til at faa en Del af den oplyste svenske Almenhed i Tale angaaende denne vigtige Sag.

Man kunde sige: da Sandheden kun kan være en og den samme, hvorfor da tale om denne Sag seet fra svensk og fra norsk Synspunkt; da det her gjælder Billighedens og Retferdighedens Krav og begge Rigers felles Vel, bör det jo forudsættes, at uhildede, billigttænkende og indsigtsfulde svenske og norske Mænd gjennem en alvorlig og grundig Prövelse af disse Spörgsmaal maa kunne komme til det samme Resultat. Dette er visselig Idealet. Og gjennem en fordoms- og lidenskabsfri Diskussion mellem ærlige svenske og norske Unionsvenner tör man nære Haab om, at vi efterhaanden kan nærme os dette Ideal. Jeg har ogsaa den Tro, at der allerede nu gives mangfoldige indsigtsfulde svenske og norske Mænd, der i det store og vesentlige mene det samme om disse Ting. Men paa samme Tid maa det vel desværre erkjendes, at for den store Flerhed af Befolkningen paa begge Sider af Kjölen denne Sag antager et temmelig forskjelligt Udseende, alt eftersom den sees paa med svenske eller med norske Öine.

At dette endnu gjælder i en saa höi Grad, som Orvar Svenskes Artikler i dette Tidskrift viser, har for mig været en nedslaaende Erfaring. Jeg har ved Gjennemlæsningen af disse Artikler maattet sige tii mig selv: Gaar det saaledes med det grönne Træ, hvorledes skal man da vente, at det maa gaa med det törre! Kan en Mand, der viser sig som en oprigtig Ven af Unionen, som en der gjerne vil yde Retfærdighet til alle Sider og bedömme Spörgsmaalet uhildet af nationale Fordomme, kan en saadan Mand vise et i mange Henseender saa skjævt og ensidigt Syn paa disse Ting og en saa ringe Forstaaelse af de Fölelser, som rummes hos hver eneste Normand — det vil holdes mig tilgode, at jeg taler lige ud uden diplomatiske Höfligheds-Omsvöb — hvor haablöst er det da ikke at före Norges — og som jeg mener Unionens — Sag ligeoverfor