Side:Undset Ungdom.pdf/37

I klager og I beder,
I bøier eders rygge,
I søker allesteder,
og aldrig skal I naa
at favne denne skygge,
som ingen øine saa.

Ak hvorfor tror vi alle
at lykken paa os venter,
en arv, som vist vi henter,
vor skjæbne og vor ret —
At lykken paa os venter,
ak, hvem har sagt os det!

Ak, vi maa heller lære
at tie naar vi lider
og uten klage bære
med ryggen rank vor sorg
om ogsaa hjertet kvider
ved lykkens lukte borg