Denne siden er korrekturlest
ANDAGT
Du er vor mor, du med det gyldne haar!
Svøpt i dit lune straalehaar du leder
din barneskare med dig, der du gaar
din vei i æterhavet — og jeg beder.
Svøpt i dit lune straalehaar du leder
din barneskare med dig, der du gaar
din vei i æterhavet — og jeg beder.
Beder til bare dig, vor sol, der gaar
ringe og ung din vei blandt større kloder.
Alt, hvad min tanke fatter om og naar
skapte og nærte du, gudinde, moder.
ringe og ung din vei blandt større kloder.
Alt, hvad min tanke fatter om og naar
skapte og nærte du, gudinde, moder.
Se ved det lys, du gir os, kan vi naa
at maale ut din bane, magt og ælde,
men fuldelig kan ingen sjæl forstaa
og fatte dig i al din pragt og vælde.
at maale ut din bane, magt og ælde,
men fuldelig kan ingen sjæl forstaa
og fatte dig i al din pragt og vælde.
