DEN UNGE HISTORIKER saa opveies dette af e“n nervøs Personlighed, der ytrer Sig, naar jeg kommer i Berørelse med det Slette og Ondskabsfulde; jeg bliver let hidsig og kan ved at forløbe mig let skade den Sag, jeg ønsker at forsvare.“ – „Hvad mener Du om Heftye som Storthingsmand?“ spurgte Kongen videre. Jeg ytrede, at i rolige Tider vilde denne tilføre Forsamlingen baade Arbeids- kraft og Indsigt, men at det vel kunde være et Spørgsmaal, om han var af dem, der stod fast paa begge Ben, naar Skuden krængede over. Jeg blev ikke modSagt. Kongen var forfærdet over, at Skolelærer Noas kunde blive Suppleant til Storthinget, og over den Mulighed, at han, hvis Johan Sverdrup fik Forfald, vilde have Ret til at tage Sæde paa Thinget. Kongen sagde, at jo mere han tænkte over Sin Farfaders Politik i l8l4, desto mindre kunde han beundre denne; det var i høieste Grad uforsigtigt at undlade at omtale i Grund- loven det nu omStridte Sanktionsspørgsmaal. Men han troede rigtignok, at Grunden hertil for en Del laa i Carl Johans Ubekjendtskab med det norske Sprog. Saaledes samtalede vi i omtrent tre Kvarter. Kammerraad jonas fra Berlin dukkede nu op. Synet af ham huede mig ikke. Kongen bad mig instruere ham i Forholdene, og Jonas bad mig skrive en Indledning til hans Oversættelse af det juri- diske Fakultets Betænkning, hvad jeg lovede, dog under For- behold af, at jeg blev anonym. Hvordan kan dog Kongen holde paa den Person? Ja, han er jo Korrespondent for flere indfly- delsesrige tyske Blade. Men saa tilhører han den bekjendte (]li(]ae der Mit“telmdssigkeitert in Berlin1“ Dermed afsluttes denne Optegnelse om Middagen paa Slottet. For mig drog den et længere Arbeide efter Sig, idet jeg skrev en Oversigt over Udviklingen af de politiske og konstitutionelle Forhold i Norge, som Jonas tog ind i Fortalen til sin Over- sættelse. Denne Oversigt er der opgivet at stamme fra en nor- WegisCher Gemïhrsmarm. Fortalen er dateret Berlin Januar l882, og Bogen udkom i dette Aar paa 14d.Spaarmarms For- 92
