DEN UNC1E HISTORIKER lik jeg paa Masgjerd iSundalen, hvor jeg var inde og saa efter gamle I–lynder, Boller o. lign., høre en Udtalelse fra en til- fældig Samling af Mennesker, at de med Glæde vilde drage Vaaben mod mig og mine Lige, – en munter Velkomsthil- sen til en Samler af Folkelivets gamle Levningerl For mig, Som ingen Andel og intet Ansvar kunde have til nogen af Siderne, kom dette meget overraskende. Men det vil vise, hvilke 0verdrivelser der paa Forhaand maa have været sat i 0mløb. Paa Grund af private Forhold blev jeg næsten i hele Juli i Hjemmet, men reiste saa i August til Nordland og Finmar- ken, hvor jeg ikke oplevede Gjentagelser af Eventyret fra Sun- dalen. Forholdene vari disse nordlige Dele mere rolige, og Fol- ket mere behersket, om det end heller ikke der lod Sig gjøre, at dømme dem efter det, som kom frem til 0verfladen. Aller- mindst mærkede jeg her noget til, at jeg holdt paa at gaa over til en politisk Fabelfigur. For øvrigt er der ingen særlige Erindringer, som fra dette Aar, l880, har fæstet sig hos mig, udenfor mine Oplevelser paa Reiserne og de til disse knyttede Studier. Jeg kunde tage Be- givenhederne med forholdsvis Ro og leve mellem mine Ven- ner, der ikke hørte til dem, som satte Politiken i l-løisædet. Jeg havde i l88O kastet mig over finske Studier, idet jeg ag- tede bl. a. at benytte mine Reiser iSommerens Løb til at fore- tage Indsamlinger af dertil hørende Ethnographica for mit Mu- seum. Da jeg derefter kom hjem, krævede min Deltagelse i Examen artium ikke lidet af min Tid. Denne Examen svul- mede i de Aar op til at blive en vigtig Del af UniversitetSar- beidet. Jeg var for denne Examen beskikket af Kirkedeparte- mentet Som Examinator i politisk Geografi, hvilket altid ind- bragte mig et pent I–lonorar. Men det krævede for hvert Aar, som gik, stedse mere af min Tid, og da omsider den gamle 0rdning med denne Examen blev afskaffet, var jeg med paa at anbefale det og hilse Overgangen med Glæde. Jeg har aldrig været nogen speciel Ynder af det akademiske ExamenSarbeide, 87
