DEN UNC1E HISTORlKER Et af vore Oppositionsblade henviste det i hine Aar til Forly- stelsesstedet Klingenberg (Tivoli) hos Tivander som det rette Opbevaringssted. Det var en af de ikke faa Prøver paa, hvad der kunde høres af kritisk Haan over mine formastelige Ideer. Det maa her haves for Øie, at den konstitutionelle l(onflikt, som i de Dage sysselsatte det norske Folk, i Mellemtiden var blevet end yderligere tilspidset gjennem Beslutningen af 9 juni I88(). Stemningen var paa begge Sider blevet spændt, som aldrig før. Der kom en Erklæring fra Storthingets Side om, at dets tre Gange gjentagne Beslutning om Statsraadernes Adgang til dets Forhandlinger var gjældende Grundlov, hvortil føiedes en Anmodning til Regjeringen om at lade den kundgjøre paa den foreskrevne Maade. Hertil svarede Regjeringen, at da den omhandlede Beslutning ikke var sanktioneret af l(ongen, var den heller ikke gjældende Grundlov, og at den derfor heller ikke blev at kundgjøre. Her var Stridens l(jærnepunkt skarpt fastslaaet, og til Overflod bragt i Erindring for Alle og Enhver. Alle Fortidens l(ampe samledes nu i denne Formulering af, hvad det her gjaldt, Striden om det absolute Veto. Om 9 Juni og om Maaden, hvorpaa denne Beslutning blev til, var der meget at høre. Navnlig var det store Spørgsmaal om johan Sverdraps Andel i Dagens Begivenhed. Jeg kjender Intet dertil og har for den Sags Vedkommende kun at holde mig til hine Dages on dit, som lød meget forskjellig. Hvad deraf var Sandhed, om Johan Sverdrup var Herren eller Tje- neren, det er Noget, som først efterhaanden vil kunne klares, gjennem 0ffentliggjørelse af et meget omfangsrigt Materiale. Jeg selv var ikke engang i Christiania; jeg havde allerede den foregaaende Dag givet mig ud paa Reise og vandrede 9 Juni gjennem l(vikne i Østerdalen. Først langt nede i Orkedalen lik jeg overhovedet Rede paa, hvad der var foregaaet. Derimod kunde jeg personlig iagttage den 0phidselse, som paa flere Steder fulgte Meddelelsen om, hvad der var foregaaet. Bl. a. 86
