DEN UNGE HISTORIKER Endnu foretog jeg i disse Aar en tredie Reise, hvorved jeg udvidede min Kundskab om Nordeuropa. Denne gik i August og September l878 over Dalsland og Vestergøtland til Stock- hoIm. Derfra drog jeg over Kjøbenhavn til Hamburg og saa over Bremen til Amsterdam og I–laag. Mine paatænkte Arkivarbeider gav dog her intet Udbytte. Vedkommende Arkivalier viste sig nemlig-at være brændt 35 Aar tidligere. Siden drog jeg tilbage over Groeningen og Leer til Bremen og derfra til Rostock Hjemreisen gik over Kjøbenhavn. Til denne Tid var der med min StiIlingi Hjemmet foregaaet en stor Forandring, som ikke her kan forblive uomtalt. Den PIan, jeg engang havde opgjort for mit Liv, havde vist sig at være uudførbar, og jeg havde søgt mig over til Universitetet Min Drøm om bestandig at ofre mig for Arkivstillingen maatte, meget mod min Villie, opgives. Rigsarkivet var i l869, da jeg kom derind, fuldt besat med ældre Kræfter. Der var i de kommende Aar ingen Bevægelighed, intet Avancement, og jeg maatte alene være glad ved, at jeg opnaaede en Gage af Kr. l500.00. Men jeg udrettede meget Arbeide, og var særlig udseet til at bistaa Rigsarkivaren, M. Birkeland, hans admi- nistrative Undersøgelser. Sporene deraf vil endnu kunne lin- des. Birkeland kunde heller ikke leve af sin ringe Gage og tog saa imod Stillingen som EXpeditionssekretær i Kirkedepar- tementet. Da indgav L. K. Daa Forslag om at oprette et virkeligt Rigsarkiva1–embede med noget høiere Gage, hvilket han vistnok ønskede at faa for sig selv. Embedet blev ogsaa oprettet med Kr. 4600.00 som Gage. Men neppe var dette skeet, før Birkeland søgte sig tilbage, idet han dermed kunde forene nogle mindre Poster, som tilsammen indbragte Kr. 2400.00. Noget senere blev der ogsaa oprettet et underordnet Em- bede som Arkivfuldmægtig. Jeg forespurgte, om man ikke kunde lade mig faa dette, men lik til Svar, at Ancienneteten maatte opretholdes. Dermed var alle Udsigter stængt for mig inden Arkivet. og jeg maatte se at komme over i en anden 79
