DEN UNGE I–IISTORIKER Norges Stilling i Unionen meget betænkelige og efter Evne vær- gede mig derimod. Men Sammenstødet havde foreløbig ingen blivende Virkning paa Alins og mit personlige Forhold, hvilket bl. a. viste sig derved, at vi den følgende Dag, inden jeg drog tilbage til Stockholm, spiste sammen til Middag, og det i Sel- skab med flere andre, bl. a.ê med den senere Professor Mon- tan, med hvem jeg ogsaa var kommet sammen under Studen- termøderne l869 og l875. Der var ligeledes et Par finske Stu- denter med i Festen paa Gillet, og derom blev jeg ogsaa gan- ske tilfældig mindet 2l Aar senere. Jeg sad en Høstaften l896 paa et lidet Hotel i Sortavala, helt inde ved Ladoga. Jeg havde nok lagt Mærke til, at der i Kaféen sad nogle Herrer, som istemte Bradefærden og andre norske Sange, men jeg forstod først sent, at det gjaldt mig, og at jeg var kjendt. Det var den ene af Studenterne fra l875, som havde røbet mig. Nu, jeg kunde ikke benægte Faktum, og saa endte Dagen med, at Sor- tavalas Brandkorps, som tidligere paa Aftenen havde havt en Sammenkomst, kom til HotelIet og appvaktade mig med en Serenade, bl. a. bestaaende af Bjørneborgernes Marsoh paa Finsk m. m. Jeg maatte atter frem og fra et Vindu takke for den 0pmærksomhed, som var mig vist. Det var altsammen en Følge af, at min finske Ven fra l875 havde omtalt min Nærværelse. Ogsaa han mindedes meget godt Aftenen i Upsala. Men desværre, han kunde ikke give mig noget Referataf, hvad Alin havde 8agt, og hvad jeg dertil havde svaret. Finlænderen og jeg har ikke senere mødt hinanden. Siden gik et Par Aar, uden at jeg kom tilbage til Upsala. Jeg besøgte Stockholm i l878. Men det var kun ganske flyg- tig, og atter i l88l og l882, da jeg vistnok begge Gange der- med forbandt et Besøg i Upsala, uden at blive der mange Dage. Jeg levede i denne Tid paa de Indtryk, jeg engang havde mod- taget, og fæstede mig end mere i dem. Naar jeg kom til Stock- holm, arbeidede jeg i Udenrigsministeriets Arkiv og saa de yngre Mænd, som var ansat i diplomatisk Tjeneste. Udenom dem var jeg ogsaa sammen med Linder, som tilhørte en ganske an- 72
