NYE TIDER, NYE MÆND Det var Bjørnson, som sig selv uafvidende gav Stødet til det hele Spektakel. Det Auditorium, som-han havde faaet, og som var kommet sammen, uden at han kunde vide noget derom, havde ikke søgt til At-beidersamfundet i Henhold til nogen forudgaaende Aftale. Det var nærmest et Tilfælde, som havde samlet dem, og de var kommet for at høre paa noget Morsomt. Det var Bjørnson, som, vistnok meget mod sin Villie, bestemte Mødets Karakter. Han var Hovedindbyderen; han indledede, hvad man kunde kalde Mødets Forhandlinger. Da han havde faaet Ordet, mærkedes det, at han havde let for at irritere, og at han havde taget Feil af sit Publikum. Han kunde ikke beherske dets Stemning. Arbeidersan1fundets Formand var paa den Tid Kgl. Fuld- mægtig Thorvald BoeCk, en meget konservativ Mand. Saa- snart han mærkede, at den brogede Forsamling begyndte at vise sin Uro, forsøgte han at komme til Orde og at lægge en Dæmper paa de uenige Elementer. Men det gik ikke, og for Bjørnson lykkedes det at afvise denne Indblanding. Da saa en tilstedeværende Referent forsøgte at komme med nogen Ind- sigelser mod Bjørnsons Dirigentvirksomhed, blev han ligeledes vist tilbage, og der lød fra Vennerne af det rene Flag de første Opfordringer til at kaste Manden ud. Saadanne blev snart gjentaget. Men ogsaa da fra den samme Side. Efter Bjørn- sons første 0ptræden fik Ernst Sars Ordet for at holde en Forelæsning over Flaglovenes Historie. Uagtet der ved denne nok kunde være lidt, som faldt æggende, blev Sars paahørt i fuldstændig Taushed. Først da han var færdig og hilsedes med Bifald af sine Meningsfæller, lød der indimellem en stedse stærkere Hyssen, hvorunder Bjørnson som Dirigent forespurgte, om der var Politi tilstede. Samfundets Formand bad igjen om Ordet, men svaredes med Opfordringer til at vise ham ud. Derpaa lik Redaktør Erik Vullum Ordet. Men nu var det værre at bevare en rolig Stemning inden Forsamlingen, hvis Lidenskab var tændt paa begge Sider. Den nye Taler begik en Uforsigtighed ved at vende sig mod 59
