Oktober 1910 udgav jeg en liden Memoiresamling, som førte Titelen En Christianiensers Erindringer fra 1850- og 60-Aarene. Jeg kunde da udtale Haabet om at fortsætte denne, ialfald indtil 1890, men fandt tillige, at dette først og fremst maatte være „afhængigt af den Modtagelse, som den nu offentliggjorte Prøve kan finde hos Landsmænd, og af disses Interesse for at se saadanne Emner behandlet“. I flere af de Anmeldelser, som den Gang fremkom i Pressen, modtog jeg opmuntrende Ytringer i Anledning af en saadan Tankes Mulighed, og efterat jeg paany har overveiet den Plan, som den Gang endnu kun løselig havde foresvævet mig, har jeg nu skredet til dens Udførelse. Det er selvsagt, at det ikke er muligt at give dette mit nye Arbeide en helt saa objektiv Form, som lod sig finde den første Gang, jeg publicerede Dele af mine Erindringer. Hvad der nu i denne Bog skal omhandles, er Begivenheder og Personligheder, som tildels endnu kan tænkes at ville sætte Lidenskaberne i Bevægelse, og det vilde være for meget forlangt, om jeg nu helt skulde være istand til at afklæde mig de Følelser, hvormed jeg fulgte dem i Samtiden. Det kan vel ogsaa tilføies, at Bogen vilde tabe i Værd, om jeg helt rensede den for alle personlige sentiments. Skal den for Fremtiden kunne tjene som en brugbar historisk Kilde, er det vel tværtimod en Nødvendighed, at den bevarer ialfald noget af Koloriten fra den Tid, om hvilken den handler, og at den ikke kemisk renses for al Subjektivitet for i Stedet at blive som en
