NYE TIDER, NYE MÆND Under l4 August har jeg senere skrevet: „I Eftermiddag har jeg havt en længere Samtale med Friele, der bl. a. paastod, at Bjørnsons sidste Artikler om Sverdrup kun var en Gjen- tagelse af Sverdrups egen Præken for Storthingsmand Miohelsert ved Thingets Opløsning om den Miskjendelse, hvorfor han saa uforskyldt saa sig udsat.“ Dette var nogle Maaneder, forinden Bjørnson havde opgivet Folkebladet. Saa er det stille om Sverdrup, indtil han atter nævnes 30 Mai l872: „I Lørdags var jeg sammen med General [H. S.] Wergelartd. Efter Mid- dagenog Kafféen blev vi med flere Herrer siddende og drikke Punsch, og herunder havde Generalen rig Anledning til at læse over Texten: Johan Sverdrups Synder. Han fortalte ogsaa, at Kongen havde maattet skrive et egenhændigt Brev til Gamle Uelartd for at bevæge ham til at indtræde i Unionskomitéen, og at dennes Svar til Kongen, der var meddelt Regjeringen, havde indeholdt mærkelige Ting. General Wergeland er en begavet Mand, der udtrykker sig med Lethed, og dertil meget velvillig og snil. Hans Væsen er derimod ikke frit for et vist Fusentasteri, der gjør ham mindre skikket for den poli- tiske Bane.“ Endnu kan medtages en liden Optegnelse for 28 Januar l873: „Forleden Dag var der stor „Diskussion og Festmiddag““ paa Blakjer, hvortil Sverdrup var indbuden. Frederik Faye reiste samme Dag opover med Jernbanen og var i samme Kupé som Æresgjæsten. Det første, denne bad om, da han traadte ind i Kupéen, var om en Cigar. Derpaa kom der en Person og gav ham en Billet. Ellers havde den store Mand den hele Tid siddet og givet ondt fra sig mod Morgertbladet.“ Et lignende Indtryk har jeg ogsaa ellers mange Gange faaet, efter hvad der hørtes om Johan Sverdrup. Han var vistnok meget optaget af den ene Mand Friele, som konsekvent gjorde ham Modstand, og ofte var ham meget ubeleiIig. Friele var i de Dage i Grunden en mægtigere Mand end nogen af Regjerin- gens Medlemmer, og han var i Virkeligheden Lederen af det konservative Parti, som efterhaanden dannedes paa Resterne 45
