NYE TIDER, NYE MA3ND stærkere Grund til at ønske ham ind i Regjeringen. Sagen staar nu saaledes, at l(aptein Johansen af Marinen først skal adspørges, og hvis han ikke er villig, modtager Fader Tabu- retten, dog paa Betingelse af, at hans nuværende Embede (som Telegrafdirektør) indtil videre kun skal blive bestyret af en konstitueret. Fader havde først givet Anslag paa Johansen; men Stang erklærede bestemt, at saavel Kongen som det hele Statsraad enstemmig havde erklæret Sig for, at han fremfor enhver anden skulde være den første, som blev spurgt.“ Videre finder jeg om denne Sag følgende 0ptegnelser: „6 jtmi. ldag fortalte Fader, at Johansen havde forlangt Betænkningstid til Søndag. “ II jtmi. Fader er meget lykkelig ved, at Johansen i Søndags modtog Tilbudet om at være Statsraad og gaa ind paa en saadan Uriaspost. Ingen Mennesker synes at ane, at Fader har været spurgt, hvilket er meget heldigt, da der kunde læg- ges mange falske Grunde ind i hans Negtelse. Men om Johansen allerede skulde komme til at gaa om et Aar, da staar Fader godt i det og kan visselig ikke slippe.““ Johansen forblev imidlertid i en Række af Aar som Chef for Marinedepartementet og Brochs Efterfølger, og han oplevede Rigsretten. De Betænkeligheder, hvormed jeg i l872 vilde seet min Fader træde ind i Regjeringen, viste sig saaledes vel beføiede, og han undgik paa denne Maade mange Ubehagelig- heder. Om han havde været trukket med ind i dem i Aarene l883 og l884, er jeg saa nogenlunde sikker paa, at han paa samme Maade som f. Ex. Statsraad Munthe havde taget Døden af Sorg over det, som da skede. I l872 kunde det nok anes, at urolige Tider var i Frembrud. Men endnu var det kun en svag Begyndelse. Dog var der meget, som nu i l872 var under den første Forberedelse. Det er forunderligt at blade i mine gamle Optegnelser fra de Dage, som laa nærmest omkring 0scar lI.’s Thronbestigelse, og tænke paa alt, som den Gang var ifærd med gjøre sig, lige i Begyndelsen til det store Røre, Som optog den største 36.
