I–IØIREPARTIETS GJENREISNING l Verdens Gang for ll Oktober l88l havde han f. Ex. for- klaret, at der arbeidedes praktisk og alvorlig paa at indføre Re- publik, og nu sidst, 4 Juli l884, havde han i en Tale paa Stikle- Stad udtrykt sig i følgende Ord: „Det er bra at være Numer to i en Forening, naar man ikke kan være Numer en; men bedst er at være Numer sig selv. – – – Dog aldrig bliver vi det i Foreningen, som den nu er; dette er det, Fælleskonge- dømmet har lært os og lærer os.“ Af disse her anførte Ord fra begge Sider kan Forskjellen mellem de stridende Partier bedst sees. I dem ligger Forklaringen til den fortsatte l(amp, uden at der for dette Øiemed kræves nogen lang Udvikling. I tyve Aar holdt Kampen paa. Vi ved, hvorledes den endtes. Allerede forinden blev vi Vidner til, at en Mand som Bjørn- son forsonedes med Repræsentanten for det FælleSkongedømme, der var ham saa haardt imod. Men vi ved ogsaa, at andre Elementer greb ind, der samtidig omstyrtede Unionen og beva- rede Monarkiet, ved at skabe et nationalt Kongedømrne, et Ord, der af Mange først var regnet som –en Frase, hvorpaa der ikke maatte lægges for megen Vægt. Om de sidste tyve Aar, som fulgte efter, kan jeg her kun sige, at Forholdene i dem paa mange Maader antog en forandret l(arakter. Saalænge RigsretSpørgsmaalene havde været fremme som de første, tildels næsten som de eneste, havde de givet Kampen et personligt Præg, som det faldt vanskeligt at ljerne. Det var langt fra, at dette personlige Præg snart tabte sig. Men det mærkedes efterhaanden, at man ialfald kunde haabe at glide over i mere behagelige Forhold, – at man ikke behøvede at være Fiender, fordi man hyldede forskjellige Meninger om poli- tiske Forhold. Det blev nu muligt at finde en rnodas vivenai mellem Mænd af modstridende Anskuelser, og dette blev som en Forberedelse til den Maade, hvorpaa Partierne tilsidst mød- tes. l den Henseende voksede Partierne og med dem Nationen. Men det maatte tage Tid, forinden dette kunde træde helt frem og sætte sit Stempel paa Situationen. 3l8
