Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/315

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

g HØIREPARTIETS GJENREISNlNG at der ikke kunde paafølge en fuldkommen Fredstilstand. Striden blev bagefter omtrent ligesaa haard, som den havde været før Rigsretten. Paa den Maade var vi, som forud havde været med, saa at sige tvungne til at fortsætte, som vi havde begyndt. Det var næsten umuligt at træde tilbage og søge Ro, hvor indbydende dette end kunde været. Det Arbeide som blev fremlagt 8 Oktober l884, og som optrak C1rundlinierne for det konservative Partis fremtidige Arbeide (undertegnet af Emil Star1g, Carl Løvenskiold, Hersleb Vogt, Yngvar Nielsen og j. C. HeaCh) hævdede i sin lndledning, at nu, efter alt, som nys var skeet, var „vort offentlige Liv bragt ind i et nyt Stadium og under væsentlig nye Former“. Vi fremhævede videre, at „det maa med den hos det radikale Partis Førere raadende Opfatning af Grundloven af l8l4, som alene beteg- nende et tilbagelagt Stadium paa Udviklingens Vei, og af Uni- onen med Sverige, som snarere betegnende en Hemsko paa vor nationale Udvikling end et Gode, som det er værd at gjøre noget for at bevare, – befrygtes, at det vil lykkes dem at føre Partiet med paa nye Reformer, der vil undergrave C1rundpillerne for det norske Folks borgerlige Lykke“. Dette er kun en liden Del af det omhandlede Dokument, som i det Hele gjorde Rede for vor Opfatning af Situationen, saadan som den fra Høsten l884 forelaa, og angav vor Plan for det frem- tidige Arbeide. Dette Program bør ikke glemmes. Hvis jeg kommer til at fortsætte, skal jeg dvæle nærmere derved. Her maa det være nok at gjengive dette Brudstykke, der kan give det rette Begreb om de C1runde, som fra vort Standpunkt gjorde det umuligt at nedlægge Vaabnene. Vi forstod, at for Fremtiden vilde Kampen komme til at føres paa en anden Basis, at den maatte gjælde den monarkiske Forfatning og Unionen. Det behøvedes ikke at se meget dybt i Forholdene for at være paa det Rene hermed. Atter var det her tilstrækkeligt at høre paa den aabenhjertige Bjørnsflerrte Bjørnson Han gav sine Landsmænd de tydeligste Forsikringer om, hvad hans Meningsfæller tilsigtede, og han havde allerede længe gjort det. 3l7