U I–IØIREPARTIETS GJENREISNING berøve mig de Smuler, jeg havde, vistnok med den Bitanke, at man derved ogsaa kunde faa sat en Stopper for min Be- handling af Norges nyere Historie, som ikke stemte med den fra de Hold autoriserede Opfatning ‘4mandas SChibsted bød mig under disse fortvivlede Forhold flere Gange at overtage Redaktionen af hans Blad, der stadig gik fremad i Udbredelse Men det var mig umuligt at modtage dette velvillige Tilbud- Thi hvis jeg havde gaaet definitivt over iJournalisternes Rækker, da maatte jeg have sagt Farvel til Videnskaben og for altid op- givet mine Stillinger ved Universitetet. Hvor tarvelige disse end for Øieblikket kunde være, saa var det mig dog en Umulighed at skilles fra dem, og saa holdt jeg ud, endskjønt min hele Position vedblev at være lige udsat. Det kan tænkes, at en Skildring af denne min Kamptid vil være en Illustration af nogle af Periodens Forhold, og skjønt jeg er kommet ud over de bedrøvelige Stemninger, som paa den Maade ganske naturlig maatte fremkaldes hos mig, vil jeg dog ved Leilighed have det i Tanker at medtage ogsaa noget om de Dele. Men som Forfølgelsen mod mig øgedes i Intensitet og i0mfang, bragte den mig ikke til at gjøre Afslag i min 0verbevisning, og jeg gjorde Modstand, hvor det var mig muligt. Jeg har i det Foregaaende givet nogle Prøver paa de helt misvisende Rygter, der sattes i0mløb om min Ringhed; der var mange flere af den Sort, som det nu ikke vil være nødvendigt at gjengive, og der var Elementer inden I–løire, som mente at kunne finde sin Regning ved at skaffe disse Kredit og navnlig udmale mig som den vold- somme Personlighed. Dem om det! Om Forfølgelsen kan jeg forøvrigt kun sige, at ogsaa den lik en Ende, og at der efter- haanden indtraadte helt forandrede Tilstande, under hvilke det vilde være høist urigtigt af mig at klage over de gamle Mod- standere fra l880–Aarene. Den Gang var det Aanden i det bekjendte Gjøviktelegram, der beherskede Stillingen. 0praabet om Vens-tre“valg til alle Folkets ()mbud (S. l93) havde slaaet an, og Johan Sverdrup forklarede i l884 i 0delsthinget, at den dermed givne Parole 3l3
