Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/308

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

I–IØ1REPARTIETS GJENREISNING Selv kjender jeg kun lidet til det SW“erdrupske Ministeriums indre I–listorie, og hvad dermed har Sammenhæng. Men jeg kan give Bidrag, som jeg tror, endog gode Bidrag til at lære de Kræfter at kjende, som var i Bevægelse paa den modsatte Side. Det tør være, det kunde blive nyttigt at fortsætte med mine Erindringer noget længere ned i Tiden, saaledes at Op- tegnelserne kunde føres ned, ialfald til l89O eller l895, uagtet disse Aar maa erkjendes at ligge vor egen Tid lovlig nær. Det kunde dog vistnok passende gjøres afhængigt af den Modtagelse, som dette Bind vil komme til at finde hos et politisk interes- seret Publikum. Der vil ikke være Mangel paa Stof.. Der ligger foran mig Bind paa Bind af egne 0ptegnelser, ned- skrevne umiddelbart efter Begivenhederne, og jeg har en stor, saagodtsom fuldstændig Samling af Referater fra alle de Folke- møder, i hvilke jeg har deltaget. Det vil kunne blive et ind- holdsrigt Bidrag til Ottiaarenes Historie i det senest tilbagelagte Aarhundrede. Naar jeg nu overser, hvad jeg har gjengivet paa de fore- gaaende Blade, maa jeg spørge, om der i de foreliggende Programsager fra hin Tid virkelig var Grund til at lade Kampen antage det Præg af Hadskhed og den personlige Bitterhed, som den fik. Det ser besynderligt ud, at der paa de Spørgs- maal skulde kunne oparbeides en saadan Strid, som der blev. Men det, som bidrog til at lægge dette personlige Præg over den hele Tid, det var i en særlig Grad al den Uvillie, som i Forveien var opsamlet mellem de indbyrdes afvigende Parti- grupper, og som for en stor Del rettedes imod den gamle Statsminister. I–ladefulde Avisartikler om Noget, man behagede sig i at kalde det Stangske System bidrog til at øge denne Spænding, og da den politiske Kamp kom til, var Meget lagt tilrette. Fra den anden Side, fra dem, som holdt paa det Be- staaende, og kanske ikke mindst fra Departementsmænd, der havde Adgang til Pressen, besvaredes disse Stemninger ligetil med I–laan og 0vermod, som igjen bidrog til at øge Uvillien mod de Styrende. At optrække de Linier, efter hvilke Tiden 3lO