I–IØIREPARTIETS GJENREISNlNG disse Ting i de paafølgende Høstmaaneder. Men derunder ser jeg ikke, at hans eget Arbeide med Aprilministeriets Lavning blev berørt fra hans Side. Jeg har I3 September skrevet om en saadan Samtale: „Emil Stang er mest tilbøielig til at se Fremtiden i et mørkt Lys, men skimtede dog i det Fjerne vor Sags Seier,“ og Videre: „Vi talte idag meget om de skjæbne- svangre Begivenheder i Vinter. Stang mente, at Kortene i Begyndelsen af Marts var saa slette, at han med fuld Ret havde sagt (eller kunde have sagt?) til Kongen, at det var bedst at kaste dem med det Samme.“ Men det traadte for Dagen, at han lagde megen Vægt paa den UoverenSstemmelse, der var inden Regjeringen, og som voldte, at denne ikke Stod samlet i sin Politik; IO’eraff og SChWeigaard havde jo været fjernt fra at dele Selmers Opfatning Han var, uden ligefrem at udtale noget saadant, mest tilbøielig til at søge Feilen hos Kongen. Det er deri jeg tror, han havde Uret. Atter har jeg under I4 September skrevet om det samme: – „l5mil Stang er meget trykket af Tidens Pinagtighed, hvor- hos det er let at mærke, hvor meget Sorgen over hans Fader har taget paa ham. Da vi igaar gik Sammen, sagde han til mig:,‘Det værste-af alt er denne Haabløshed. Jeg havde den allerede, da jeg gik ind i det offentlige Liv. Jeg gjorde dette med Ulyst; hvad der bevægede mig til at overvinde min Util- bøielighed, var dels I–lensynet til min Fader, dels til mit Land.“ Han har betragtet det som en Pligt at redde, hvad reddes kunde, ovenpaa hans Faders Styrelse. Derved er han altsaa kommet op i det, og derved er han nu bragt i den Stilling, hvori han for Øieblikket staar som den eneste aner- kjendte Fører for vort I–løireparti.“ Endnu er der en Ytring af ham, som kan have sin Interesse; det er noget, som jeg optegnede ]5 September, saalydende: „Vi har den hele Tid siddet i Uheld.“ Det var saa Sandt, som det var sagt. Man vil af disse Anførsler kunne se, hvorledes de Følelser var be- skafne, med hvilke Stang tiltraadte sin nye Stilling, og at han ikke var tilbøielig til at hengive sig til overdrevne lllusioner 308 ’
