NYE TIDER, NYE MÆND Endnu selvsamme Dag havde jeg hørt Ernst Sars i Rigs- arkivets Kontor fortælle, at Professor juris Frederik Brartdt netop paa det bestemteste havde erklæret, at de Rygter, som nu var i 0mløb, skulde medføre Sandhed. Men der var allige- vel Intet, som tydede paa, at dette var noget mere end Snak. Heller ikke var jeg blevet mere troende gjennem en Redak- tionsartikel i Tidens vigtigste 0ppositionsblad, Dagbladet for II November, i hvilken det var bebudet. at Frederik Stang skulde gaa af som Statsraad og Chef for den norske Regjering, for i denne Stilling at afløses af Chefen for den norske Stats- raadsafdeling i Stockholm, Statsminister Georg Sibbern At høre eller læse Saadant var i de Dage intet Nyt, og der maatte noget ganske extraordinært til, forat Folk i Almindelighed skulde fæste sig noget derved. Hvad mig angik, saa havde jeg umiddelbart i Forveien faaet det stærkeste Indtryk af, at det forestaaende Kongebesøg ikke havde Forbindelse med nogetsomhelst, som kunde smage af Ministerskifte. Søndagen i Forveien, I0 November, havde jeg netop været i et lidet Aftenselskab hos Statsraad Stang i hans Embedsbolig, Stiftsgaarden, og der Seet ham i et Humør, som vilde været ganske utænkeligt, saafremt han havde havt at for- berede sin egen Afgang. Efter Aftensbordet var der arrangeret et lidet Kortparti, hvori med Værten deltog hans Svigersøn, den franske Konsul Hepp, Fru Stangs Brodersøn, Stud. jur. Bredo Morgenstierne og jeg. Stang var selv en slet Kortspil- ler og tabte næsten den hele Tid. Men han tog sit Uheld med Lethed. Den rutinerede Kortspillers Grættenhed var ham fremmed. I det Sted spøgte han uafladelig med, at vi levede i Majoriteternes Tid o. s. v. Han viste os ogsaa et velvilligt Telegram fra den nye Konge, hvori denne udtalte sig om den EXpedition, som i denne Høst var besluttet afsendt til Spits- bergen for at redde de der indefrosne Fangstskippe‘re og deres Mandskaber. Kongen sendte i dette Telegram Regjeringen Sin Tak for den Iver, som den havde lagt for Dagen, men rigtig- nok med den Tilføielse, at han ikke ventede noget større 32
