APRILMINISTERIET langt fra kom til at svare til de Forventninger, hvormed den hilstes af sine begeistrede Tilhængere. De kommende Aar blev ikke johan Sverdraps, men Emil Stangs store Tid. Det er min Tanke her, ialfald foreløbig, at slutte med en kort Beretning om den fornyede Samling af vort I–løirepart, der syntes sprængt fra Juli l884. Men forinden maa nævnes en liden fornøielig Episode, som i hine Dage vakte megen Munter- hed. I de samme Dage, da Aprilministeriet dannedes, kom der til Christiania Slot en liden Sending, addresseret til Kong Oscar. Det var en Del Exemplarer af et Digt, der var trykt paa rosen- rødt Papir, forfattet af en Digter fra Napoli ved Navn Antonio Malasomma, bosat i Strada di Apostoli, med en bombastisk Dedikation til Kongen. “Det forblev nogle Dage paa et Bord i Adjutanternes Værelse, hvor jeg saa det, og gik saa i Papir- kurven, uden at ofres videre Tanker. Digteren lod sig dog ikke afskrække fra at fortsætte, og efterat Regjeringen var dannet, varede det ikke længe, forinden han sendte et nyt Digt- muligens kun en Omarbeidelse af det første – til Norges ny- udnævnte Statsminister. Til min Forbauselse lik jeg i et regje- ringsvenligt Blad læse den mærkelige Nyhed, at en italiensk Digter var blevet i den Grad begeistret over den nye norske Regjeringschef, at han havde stemt sin Harpe til hans Pris. Denne Gang gik Digtet ikke i Papirkurven. Men det skulde være interessant at vide, om Manden nu opnaaede at faa det Honorar, efter hvilket han utvivlsomt har siklet, eller om han kun maatte nøies med de Lovord, hvormed der i enkelte norske Blade ødsledes over den berømte Digter Antonio Malasomma. Et ved jeg, at hans Digt gav Anledning til Moro ivor Presse, og at man forbausedes over den Naivetet, der havde taget hans begeistrede Udbrud som Alvor og endog ladet dem oversætte til vort Sprog. Da jeg nogle Aar senere kom til NapoIi, glemte jeg desværre at opsøge Apostelgaden og hilse paa den store Digter, som da allerede var forglemt hos os. 30l
