APRILMINISTERIET Afgjørelsen var nu nær. Under 26 juni skrev jeg i mine Optegnelser: „Det Sverdrupske Ministerium vil, naar denne Dag er forbi, staa der som en fuldbragt Kjendsgjerning. I den Anledning var jeg igaaraftes paa Tilkaldelse hos Dronningen, hvor ogsaa Kon- gen en Stund kom indom. I de følgende Linier vil jeg forsøge at sammentrænge Resultaterne af denne Samtale. Paa Kongens udtrykkelige Forlangende har Sverdrup strøget Steeu af sin Liste. Gade [fra Bergen] kom igaaraftes og paa- stod, at han aldrig havde sagtJa til Sverdrup saaledes, at denne maatte have misforstaaet han1, naar han havde opført ham paa sin Liste. Sverdrup sagde i denne Anledning, at det var den Største Skuffelse, som han havde havt isit Liv, hvortil Kongen bemærkede: „Da maa De ikke have havt mange Skuffelser; min Erfaring gaar i en helt anden Retning.“ I Gades Sted henvender nu Sverdrup sig til Assessor Stuug, der er noget vensterlig, for øvrigt anseet som flink Jurist. – – – Kommandør Ihleu blev spurgt om at gaa ind Som Chef for Marinedepartementet, men svarede Nei, idet han som Grund anførte, at hvis Kongens Adjutant gik ind i den nye Regjering, da vilde dette kaste et falskt Skjær over Situationen. Thi ingen maatte nu tro Andet, end at Kongen var tvunget ind i denne, og det kunde man ikke forstaa, hvis en kongelig Adjutant over- tog noget Departement. Ogsaa Kaptein Kliugeuberg har svaret Nei, saaledes at ingen Adjutanter kommer med. Da Sverdrup kom med sin Liste, slog han paa, at Kongen maatte hjælpe ham med de to militære Statsraader, og mente, at han maatte kunne tage nogen I–Ioffolk. Kongen svarede der- til, at han ikke raadede over sine 0mgivelSer, da disse ikke var hans Tjenere, men hans personlige 0mgangsvenner. Sver- drup havde nok ogsaa hørt derom og frafaldt det Ønske, han havde udtalt. Hovedsagen er, at Sverdrup i Nærværelse af Løveuskiold og Bang har givet sit Ord paa, at ingen af hans Regjering skal møde i Storthinget, forinden Livius Smitts Forslag B er antaget. - 295
