APRILMINISTERIET get mellem at anerkjende 9 Juni Beslutningen og at abdicere. Begge Dele er meget slette.“ Videre har jeg paa denne Dag skrevet: „Baade Kongen og Dronningen sætter stor Pris paa Carl Løvertskiold i disse Dage. De roste ham særdeles meget. Kongen faar nu sove om Nætterne og er, saavidt jeg kan se, noksaa legemlig kjæk. Han er da i denne Henseende bedre end sine Ministre, af hvilke nu ogsaa Karen er bleven klein. Der er en ren F‘pidemi mellen Statsraaderne. Som Schweigaards Efterfølger nævnte Kongen Bang. Det faar da vise sig, om han er Mand for at staa den kommende Krise igjennem.“ Dagen gik tilende, uden at have bragt den ventede Løsning i nogen Form. Her er et andet Stykke af mine Optegnelser: „24 jar1i. Gaarsdagen endte for mig med en Fest paa Malmø- kalven hos Amartdas SChibsted, fra hvilken jeg først kom hjem efter Solopgang, idet jeg roede den lange Vei indtil Byen, i Selskab med A)Cel Petersen, der havde spurgt Stang, hvorfor han ikke kunde danne et Ministerium, og faaet det Svar: „ Fordi Kongen er gaaet for langt.“ Dette har Emil Stang ikke Ret til at sige. Kongen havde aldrig indladt sig paa disse Forhand- linger, hvis han ikke alene ikke var bleven raadet, men endog ligefrem presset dertil af det af Stang ledede Ministe- rium. Alene den Rædsel, SCh1veigaard nærer for Rigsretten og for lndkaldelsen, er jo yderst generende for Kongen og hin- drer ham fra at handle med fuld Frihed. Jeg forudser, at Kon- gen bagefter vil blive forfærdelig bagvasket af dem, som er SituationenS virkelige 0phavsmænd. Det er en sikker Ting, at Høire endnu igaar havde Anledning til at redde Stillingen,. men frabad sig Æren. Tidligere var jo Stang en af dem, som med størst Styrke holdt paa Nødvendigheden af et Kom- promis. Kl. llîl2 var jeg paa Slottet. Løvertskiold og Bang har i Forening opsat en Skrivelse, der er overbragt Johan Sverdrup I denne meddeles, at Kongen fastholdt det af Broeh opstillede Grundlag for Forhandlingerne, med Livius Smitt B og ny Be- 293
