APRILMINISTERIET at sige det. „Men,““ sagde Kongeparret, „hvad skal vi gjøre; naar ingen andre vil gaa ind? Lars Dahll er nervøs og svig- ter, og der er ingen andre igjen, som vil staa, uden Løven- skiold, Bang og I?eimers.““ Vi talte om Abdikation, hvad jeg ikke ubetinget tilraadede; men jeg sagde, at den alligevel muli- ligens kunde blive den eneste Udvei, der lodes aaben. Thi paa Høire var det umuligt at stole; de Mænd, som kan kaldes til Ministre, passer ikke dertil, og at tage de dygtige Mænd, som har arbeidet, f. Ex. Karl Rygh, Bøekmart og [joharmes] Mid- deO“art, kan heller ikke gaa an. Høire kan ikke samle sig om nogen. Dette Parti maa rekonstrueres, skal det komme sig af al sin Ynkværdighed. – „Hvordan skal vi reise herfra i Tilfælde af Abdikation?“ blev der spurgt. „Paa en svensk Fregat,“ svarede jeg. Abdi- kationstanken syntes at være stærkt fremme. Med Hensyn til Spørgsmaalet Sverdrup dreiede Samtalen sig nærmest om, hvorledes denne som 9 Juni Beslutningens Fader kunde gaa ind i en Regjering og vente med at indfinde sig i Storthingets Møder, indtil dette havde antaget Livius Smitt B. Det kan han jo efter sin hele Fortid ikke gjøre, og at faa den nuværende Regjering (med midlertidig Tilsætning af Richter?) til at ordne l(ompromisset for Johan Sverdrup synes at være for meget forlangt. –Hvordan dette skal ordnes, er ogsaa en af de store Vanskeligheder. Statsmini“strene kom tilbage og modtoges af l(ongeparret i Dronningens Salon, medens jeg blev siddende i Kabinettet. Jeg fik snart høre, at de kun bragte det Svar, som man paa For- haand kunde vente, at Starzg, MotZfeldt, Roll, L. Smith – allesammen var uvillige til at vove Noget, og at hele Høire paa Storthinget – paa faa Undtagelser nær – var enigt om, at Kongen maatte gaa ind paa alle Betingelser, som Sverdrup stiller, og hvordan gaar det saa? Da har vi l(risen.“ – Kl. 5Il4 kom jeg efter Tilkaldelse atter paa Slottet, hvor jeg fik Underretning om, „at der fra Sverdrup ikke var kommet J 29l
