Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

APRILMINISTERIET hvis han ikke havde en Regjering at sætte i Stedet; hvad der først og fremst maatte afgjøres, var en bestemt Erklæring fra dem, der var opført paa –den Brochske Liste. Essendrop havde sagt Nei, Dahll og Koren var nær derved, og hvem skal saa BroCh spørge? Imidlertid sætter han friskvæk nye Folk op paa sin Liste, hvor han nu har. fhv. Biskop Hvoslejî Men jeg tvivler meget paa, at han faar denne. Heldigst vil det være, om Broch selv gjør politisk Fallit og ikke kan op- drive det nødvendige Antal af Ja’er. Jeg betonede for Kongen alle de F‘genskaber, der for Tiden skulde gjøre enkelte af de nævnte umulige som Statsraader; men jeg sagde ogsaa, hvad godt der kunde anføres. Derhos fremholdt jeg, at hvis der nu blev sluttet en l(apitulation, vilde det vare en Tid, inden Høire atter kunde samle sig, og at der ikke kunde blive Tale om at arbeide med Udsigt til Held mod det Maal at skabe et saa stort Mindretal i Storthinget ved Valgene i l885, at vi kunde forhindre al Tanke paa Rigsret. Derhos sagde jeg, at Ingen kunde beregne, hvilke Følger det vilde have paa Partistillingen, naar man nu af det Brochske Ministerium lik Sanktion paa Sverdrups eller muligens endog paa Daaes og Sørenssens Stem- meretsforslag. Det vilde forrykke alle de Beregninger, som hidtil var opgjort over Partiernes gjensidige Styrke. Med Hen- syn paa Sverdrups Forslag sagde jeg, at dette virkelig kunde have meget for sig, naar det blot ikke lik Gyldighed iaar eller til næste Aar. Thi nu er Hovedsagen at bekjæmpe Radikal- ismen. Kongen vilde ikke tro paa, at Storthinget nu kunde antage det videstgaaende Stemmeretsforslag, og da jeg fastholdt, hvad jeg havde sagt, tog han frem en Skrivelse fra BroCh, som det syntes, paa to Folioark, der formodentlig indeholdt hans politiske Program, og i den var der kun Tale om Sverdrups Forslag. Men hvad hidtil er skeet, vidner om, at man aldrig skal stole paa, hvad der kommer fra den l(ant. Jeg talte ogsaa til Kongen om den Mistillid, vi arbeidende Høiremænd maatte nære til de Mænd, der skulde føre vort Parti, og om Nød- vendigheden af, at vi, før vi gjenoptog Arbeidet, fik Sikkerhed F 28V