APRILMINISTERIET Republikens Sag. Efter mit Skjøn var der ingen Forskjel paa, hvad enten de gjorde dette hemmelig eller aabenlyst. Jeg har endnu at nævne et Rygte, der blev sat ud om mig i de samme Dage, og som jeg lik at høre paa en Barberstue. Det fortaltes, at Sognepræst Heuch og jeg I7 juni havde været paa Slottet for at anmode Kongen om at forkaste Kompromis- set: „Man har seet mig gaa derind og senere seet Heuch komme ud. Han havde nemlig læst med Ungdommen iSlots- kapellet [som i de Dage var overladt Uranienborg Menighed] og da han skulde gaa, var hans sædvanlige Udgangsdør ved et Tilfælde blevet laast, hvorfor han maatte søge at komme ud ad en anden. Dette var tilstrækkeligt til at vække 0psigt, og deraf var Rygtet hurtig lavet istand. Ieg er overbevist om, at Venstre holder Speidere rundt Slottet, som noterer, hvem der gaar ud og ind.“ Uagtet der paa denne Dag, I 7 jtmi, forelaa enkelte Tegn, som tydede paa, at BroCh var rykket nærmere mod sit Maal, var det dog, som om Forvirringen netop da befandt sig paa Høidepunktet. Jeg var den Dag tilsagt til Kongens Taffel, og som jeg efter Bordet sad i hans Arbeidsværelse, kom Kronprinsen med et Telegram, der meldte, at Kronprinsessen var sin For- løsning nær. Han fandt, at nu maatte han reise, og saa maatte der træffes Forberedelser til, at han kunde faa et EXtratog. Dette kunde dog først være istand Kl. l2; saaledes hengik der noksaa lang Tid inden Afreisen, og da Var der allerede ind- løber et Telegram, som bragte Meddelelsen om en ung Prins’s Fødsel. I denne Anledning blev der først drukket en Skaal for det nye Medlem af Kongehuset, og derefter ledsagede Kongen Kronprinsen til Østbanegaarden. Af mine Optegnelser om denne Dag, nedskrevne I8 jtmi, kan følgende hidsættes: „Jeg fortalte, hvad jeg vidste om MotZfeldt (S. 285), og nu vil Kongen spørge ham. Det er altsaa Friele, der nu henleder Tanken paa Ketil MotZfeldt!! Jeg har dog ikke nævnt min Hjemmelsmand. Kongen fandt det næsten umuligt at afVise 9 Juni Mænd, 286
