APRILMINISTERIET Samtale med l(ronprinsen. Denne synes fra begge Sider at have udmærket sig ved sin Aabenhed, og der blev af begge sagt skarpe Ting. Jeg Ved, at Sverdrup efter denne Samtale om Kronprinsen udtalte: „Det er en dygtig ung Mand, og han gjør et tillidsfuldt Indtryk.“ Alligevel, fremad kom vi ikke, og Ud- sigterne stillede sig stedse mere fortvivlet for l(ongeparret. Om Aftenen I6 juni havde de en lang Samtale, hvori de drøftede Spørgsmaalet om 14bdikation. Thi denne Tanke, som den hele Tid havde været under 0verveielse, var fremdeles paa Bane. Men den strandede paa det svenske Statsraad, hvis to første Medlemmer bestemt var derimod. I–IoChschild var fremdeles i Funktion, medens Thyselius var efterfulgt af 7’emptander, en Mand, som ovenfor Norge spillede en noksaa dubiøs Rolle. „De to nævnte I–Ierrer,“ skrev jeg, „forStaar Intet af norske Forhold og har ingen Rede paa, hvordan det i Virkeligheden staar til med de kongelige Prærogativer.“ De svenske I–Ierrer vilde ikke anerkjende, at en Abdikation kunde gjælde for det ene Rige, uden tillige at omfatte ogsaa den anden Trone. Forvirringen steg. Friele fortalte, Ketil MotZfeldt skulde have spurgt fortrolige Venner, hvad han skulde svare, hvis der ret- tedes nogen Anmodning til ham om at gaa ind som StatSminister. Didrik Cappelen blev efter Andres Sigende anmodet om at gaa ind med Broch, men skulde have givet et afslaaende Svar. Lige- ledes skulde den anseede liberale Politiker, Provst B. L. livsen- drop have givet samme Svar. I en Samtale, som Friele og jeg 17 juni havde med Amtmand f?yrming, sagde denne, at idag holdt det Hele paa at gaa istaa, og at der var stærke Bevæ- gelser inden Storthingets Venstre, hvor man søgte Skylden for dette Uheld i den Indflydelse, som Professor Daae, Sognepræst j. C.– I–Ieuch, Professor P. W. Bugge og jeg øvede! Det er de samme Personer, om hvem det nys hed, at vi var i Unaade. Det synes, som om vort Venstre ikke har andet at bestille end at lave Rygter. Rynning sagde derhos, at mange af Storthingets Venstre idag havde sagt, at hvis der nu ikke blev noget af det, som de kaldte for Kompromis, Saa vilde de aabent arbeide for 285
