g “APRlLMlNlSTERlET var overvældende. Under II juni har jeg bl. a. ogsaa ned- skrevet følgende: W „Der gaar inden Venstre et vildt Rygte om, at Kongen ved Ankomsten havde vendt mig Ryggen, da jeg trængte mig frem for at gjøre mine Hoser grønne og sole mig i Naadens Solskin. Bagefter havde jeg to Gange anholdt om Audiens, men begge Gange faaet Afslag. Saadant Sludder viser, at Venstrepartiet til- lægger mig –en Betydning, som jeg ikke har.“ Ikke mindst blev Kongen misforstaaet og tillagt Skylden forWden fremherskende Uklarhed. Jeg skal derom anføre nogen Bemærkninger, som jeg skrev I3juni. „Men det er heller ikke godt at forstaa, hvor- ledes han skulde kunne handle anderledes. Først er der den svenske Regjerings uberegnelige Holdning, i Forening med de Ytringer, der er faldt fra den engelske og den tyske Gesandt. Saa er der den norske Regjering, der ikke vil staa for en ny Rigsret, og Storthingets Høire, der ikke vil forhindre en saa- dan. Dermed er Kongen berøvet al Støtte fra de Hold, hvor han skulde finde saadan.“ Om Broch hørtes enten, at han var Upaalideligheden selv, eller ogsaa, at han var sløv. Det syntes uforklarligt, at han paa samme Dag havde givet fire indbyrdes modstridende Forklaringer om, hvad Kongen havde sagt til ham, med Hensyn til 0ptagelsen i Statsraadet af 9–Junimænd. Dette sidste var Brochs Idé, udgaaet fra ham og med over- ordentlig Seighed fastholdt af ham som ufravigeligt Ultimatum. Kongen stod i den Henseende aldeles ubunden, og heller ikke var der skaffet nogensomhelst Sikkerhed for, at Forsøget med Broch skulde lykkes, og at der ikke endnu var noget afgjort om, at man ikke om igjen maatte prøve med en ny Høire- regjering. Dog syntes det at være givet, at de to militære Stats- raader, Dahll og Koren, var bestemt paa at følge Broch. Mig forekom Løvenskiold at være den, som i Tilfælde var bedst skikket til at staa som Statsminister; han gav Indtrykket af at have vokset under Krisen. SChWeigaard og Aubert betragtedes fra alle Hold som de, der var henvist til at træde tilbage. Paa den sidstnævnte havde Krisen virket aldeles betagende. Uden 280
