APRILMlNISTERlET v som blev budt ifjor under de Cappelenske I(ompromisforhand- linger, og en fældende Rigsretsdom. Det betænkte sig da paa faa Undtagelser nær ikke paa at tage den første Del af dette Alternativ, og Stang- ansaa det hartad umuligt at bringe noget andet istand.“ Videre skrev jeg herom: „Naar vi nu har faaet ordnet Kompromisset, da er der, mente Stang, indtraadt en V6fSChZ6bllIlg i Lagene i Retning af Venstre; og de Interesser og Synsmaader, .–for hvilke han og jeg kjæmpede, vilde da blive endnu mere ugunstig stillet, end de for Tiden er. Det er nok altfor sandt. Men baade han og jeg var enige om, at vi dog lik se at holde det nu istandbragte Høireparti sammen. Da jeg dadlede vort Parti, sagde Stang, at det i Grunden ikke var bedre bevendt med Venstre, der heller ikke holdt saa godt sammen, som det saa ud til. Sverdrup havde, efter hvad han med Sikkerhed vidste, netop for nogle Dage siden beklaget sig derover. Hidtil var Rigsretstiltalen strandet paa manglende Enighed inden Odelsthingets Venstre. At der nu fra den Side blev budt saavidt gode Betingelser, som skeet er, skyldes Sverdrup, som her virkelig havde vist sig i Besiddelse af for- udseende Klogskab og rigtig beregnet alle Chancer.“ Om Morgenen 5 juni traf jeg Statsminister Løven“skiold, som netop var kommet fra Stockholm. Han bragte mig det første Bud om, hvorledes den nye I(rise var opstaaet: „Han sagde til mig, at den i Sverige raadende Stemning var imod det norske Høire, som ansaaes for at have baaret sig dumt ad. Man forlangte der en Ordning af Statsraadsagen fra alle Kanter, og den tidligere .Udenrigsminister BjömsUema havde ligefrem sagt, at Kongen maatte antage det nu foreliggende I(ompromisforslag, hvor haardt det end kunde være for ham at gaa ind paa dets tredie Punkt, om Jernbanestyrelsen. Den svenske Regjering havde allerede to Gange, senest igaar, frem- holdt sin Mening for Kongen, og hvor meget man end kunde sige om, at vi ikke vilde have nogen Indblanding eller Paa- virkning fra Sverige, saa var vi dog nu nødsaget til at tage Hensyn til, hvad der mentes. Hvis Kongen fulgte den Politik 276
