Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/272

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

APRlLMINlSTERlET -–I –r-–- –- P W holdt et Møde i Larvik 10 Maj. Man vil saaledes forstaa, at jeg, trods mine private Bekymringer, i hele Mai Maaned var paafærde, og jeg fortsatte til en Begyndelse dermed iJuni. Efter en liden Pintsetur tilfods gjennem Sigdal og Krødsherred var jeg 7 juni paa et Møde i Vikesund og atter 9 juni efter Indbydelse fra Rollag og Vegli Grundlovsforening paa Fekjan i Numedal. Men allerede forinden min Afreise var der begyndt nye Forhandlinger, og disse havde under mit korte Fravær gjort mærkelige Fremskridt. Den siddende Regjering var om- trent at betragte som skudt tilside. Tøilerne var gledet den ud af Hænderne, og det saa ud, som om den ikke vidste nogen Udvei til at redde Stillingen. Navnet 14prilministeriet, som den hurtig havde faaet efter sin Udnævnelse, viste sig ominøst. Inden jeg drog ud paa min Reise til Vikesund, havde jeg paa en Spadsertur mødt Chr. SChWeigaard og bedet ham om Anvisninger fra mine Udtalelser der og i Numedal. Men han var rent ude af Stand til at give mig nogetsomhelst Slags Direktiv. „Tal væk, som Du har gjort før!“ var det eneste Svar, jeg fik paa min Henvendel“se, og det Raad kunde jeg have givet mig selv. Den prægtige Mand var aldeles hjælpe- løs; det var, som om han havde opgivet alle Tanker om at kunne gribe ind. For mig, som den Gang og senere hen har næret varme Sympathier for denne Hædersmand, var det pin- ligt at se, hvorledes Situationen virkede paa ham. Fra Oppositionens Side kunde der høres utvetydige Med- delelser om, at man vilde drive paa med Rigsretter, indtil alle Forsøg paa Modstand fra I(ongemagtens Side var opgivet, og der var ingen Grund til at tvivle paa den gode Villie til at indfri disse truende Løfter. Dr. O. j. BroCh kom i disse Dage til Christiania, og han skulde have sagt, at Regjeringen rent befandt sig i Opløsningstilstand, hvad for øvrigt ikke var vanskeligt at forstaa. Det forta1tes, at Statsministeren vilde gaa af, medens andre berettede, at Lars l)ahll havde sagt, han nok skulde viSe, at det var ham og ikke ‘4abert, som var Krigs- minister. Men hvad var af alt dette at stole paa? Forklarin- 274