Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/269

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

APR11.miN1sTERiBT g da var Grunden alene den, at Lederne ikke var sikre paa, at Maskineriet vilde gjøre sin Tjeneste med samme Paalidelighed, som det nylig havde gjort. Af andre har jeg idag talt med Carl 6albranson, der erklæ- rede, at han ikke skulde have noget imod, at Storthinget ved- tog og Kongen sanktionerede et af de hvilende Grundlovsfor- slag, hvad han ansaa meget muligt, medens Smitt holdt det for aldeles usandsynligt.“ Fra Moss modtog jeg Underretning om, at Stedets saakaldte liberale Forening ikke havde meget at betyde, og at det konservative Parti derstedS nu havde begyndt at tage sig sammen. For øvrigt har jeg gjennem denne April Maaned kun gjort faa Optegnelser, idet der var Sygdom i mit Hus, og helt andre Ting optog mine Tanker. Men alligevel blev jeg kaldt ud til Folkemøderne, skjønt jeg ikke drog med Lyst. Jeg følte det som en Pligt ikke at svige de Mænd, der havde taget det paa sig at fortsætte Arbeidet for at hævde de Syns- maader, til hvilke jeg havde sluttet mig. Der var et Folkemøde i Hougsund paa Øvre Eker, hvor det var VenstreS Tanke at gjøre Erobringer, og hvortil jeg var indbudt af mine Venner fra Distriktet. Da der syntes at være Bedring i mit Hjem, drog jeg ud og traf 14lberljaCobsen m. fl. Indlederen (P. Mortensen) havde til Thema Skyttersagen og Politikken, og han gik vidt i sine voldsomme Udtalelser. Han mente, ifølge Morgenbladets Referat, „at Friheden maatte baade erhverves og opretholdes ved Kampe; vi havde faaet vor Frihed for let. Det var Folkets Skydedygtighed og Fædrelandskjærligheden, som skulde opretholde Friheden; men staaende Hære var baade dyre og farlige. Men det var ikke nok at kunne skyde. Man maatte tillige være bevæbnet samt beredt til uden høiere 0rdre at gribe til Riflen for at forsvare Frihed og Fædreland. Hver Mand skulde have sin Rifle og sine Patroner færdige. Ethvert Folk er til en- hver Tid saverænt; det bevæbnede Folk var til enhver Tid saverænt; thi det var Magten, det kom an paa. Før havde der ikke været praktisk Politik i dette Land; men nu var den prak- tisk“. Dette Foredrag var yderst ubeleiligt for jacobsen, som 27l