Side:Under Oscar IIs Regjering.djvu/268

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

g ÁÞRÌLMINISTERIET Dronningens Kabinet, og fik det samme lndtryk, som altid tidligere, af dette ædle Kongepar. Disse Timer, jeg iaar, næsten enhver Dag i flere Maaneder, har tilbragt i Kongens og Dron- ningens Selskab, skal altid være mig uforglemmelige.“ C Bl. a. blev der talt om den nydannede Regjering. „Et Mini- Sterium efter mit I–Ioved,“ sagde Kongen, „det skulde været Dahll, Løvenskiold, Nielsen og slige Folk.“ Han var rigtignok tilfredsstillet, forsaavidt han havde faaet en Regjering; men han var dybt bekymret for Landets Fremtid, som han saa i et mørkt Lys, navnlig fordi I–Iøire forekom ham ubestemt og frygt- agtigt. „Det havde været Kongen en stor Skuffelse, at ingen større Næringsdrivende havde vist sig villig til at træde ind i Statsraadet, og at han maatte reise uden at faa udnævnt dettes tiende Medlem.“ Ved samme Leilighed lovede Kongen at sende mig Afskrifter af et Brev fra Grev Arvid Posse, der var enig med 7’hyselias, og et af lignende Indhold fra Carl If11arson, der bestemt benegtede at staa i nogen Forbindelse med det norske Venstre. Under 9 April har jeg gjort følgende Opteg- nelser: „Jeg talte idag med Livius Smitt der mente, at Stemningen fra nu af inden Storthinget vilde blive stedse bitrere og mere uforsonlig, og at det ikke vilde komme til at mangle paa Sam- menstød, hVorunder der just ikke vilde blive OVerflod paa mo- deste Udtryk Paa nogen Fremgang for I–Iøire udover Landet troede han kun lidet; i Stiftelsen af den saakaldte liberale For- ening paa Moss, netop ovenpaa det, som nu er skeet, var han tilbøielig til at se et daarligt Tidens Tegn. I Storthinget var Venstre skuffet over Tilintetgjørelsen af de Forhaabninger, som dets Ledere lige til det sidste havde næret om, at Taburetterne fra nu af skulde bære deres Personer, – og om, at Sverdrups Udsagn: vestigin terrent skulde opfyldes. Dette opflammede dem, medens Høire paa sin Side var oprørt over al den Uhumskhed, der havde fulgt Rigsretten i Hælene eller gaaet forud for denne. Smitt mente, at hvis nu den nye øieblikke- lige Rigsret, hvormed der har været truet, ikke kommer istand, 270