APRILMIN ISTERIET Dannelsen af den nye Regjering var ialfald et Tegn paa, at Høirepartiet ikke endnu var berøvet al Kraft. Men for den, der havde Adgang til at se bag Kulisserne, stillede Udsig- terne sig alligevel ikke meget forhaabningsfulde. Først var det en Skuffelse, at ikke Emil Stang var Regjeringens Cbef, og dette førte til en almindelig Undervurdering af SehWeigaard, som nu i Egenskab af Statsminister skulde lede det Hele. Ven- stre fnysede over at maatte beholde Stang i T hinget og talte allerede om en ny Rigsret. Aubert forekom flere af Høire at være et meget svagt Punkt. Professor P. W. Bugge udtalte vistnok en almindelig Dom, naar han fandt, at han var en altfor slapJustitsminister, medens Aubert paa mig gjorde et godt lndtryk, da jeg efter hans Udnævnelse første Gang traf ham i en Butik ved Carl Johans Gade. For mig stod det imidlertid som givet, at vi fremdeles var lige nær, men at det gjaldt om at holde frem, som vi stævnede. Foreløbig samledes Høirepartiet til en Æresmiddag for de fratrædende Regjeringsmedlemmer, hvor der den hele Tid her- skede en begeistret Stemning. Jeg talte der med Pastor Heueh og af den nye Regjering med SehWeigaard, Løvenskiold, Aubert og Reimers. „Alle gjorde et kjækt og bestemt lndtryk, som Folk, der vidste, hvad det er, som de havde indladt sig paa.“ Saa kunde jeg skrive 8 April: „Deres Majestæter er idag reist. Jeg var buden til den sidste Frokost, der var som en let Mid- dag, talte bagefter længe med Kongen og Dronningen, tildels i 269
