R1csRETsooMMENE g nu end mere være Tilfældet. Jeg foreslog Kaptein Nielsjael; men Kongen sagde, at de øvrige Statsraader ikke vilde have ham. Koren vilde Kongen ikke have, da han ingen Tillid har til ham, og man blev derfor vistnok nødsaget til at tage en civil Mand og sætte i Spidsen for dette Departement“. Sam- tidig drøftedes Tanken paa at faa Kronprinsen udnævnt til Vice- konge for en længere Tid. Hans Hof kunde blive et socialt Midtpankt, hvor Folk af modsatte Anskuelser kunde mødes og omgaaes med hverandre. Man vilde derved komme ud over den Ordning, at Statsministeren skulde være den repræ- senterende Myndighed, og kunne skabe et jorsonende Midt- pankt. Tanken forekom tiItalende; men dens GjennemføreIse var visselig haabløs. Thi hvorledes skulde man faa Storthinget med til at bevilge de fornødne Midler til et nyt Hof i Chri- stiania. Men Tanken var under saadan Forudsætning god, og jeg fandt, at om den lod sig realisere, efter de nu fremho1dte Principer, kunde den have gode Virkninger i dette splittede Samfund.“ “ Til samme Tid drøftedes Muligheden af at faa en Sarntale mellem Kongen og Johan Sverdrup Ogsaa jeg blev spurgt om min Mening. „Jeg sagde, at Kongen under de nuværende For- hold ikke kunde sende Bud til denne, og at han neppe kom selvkaldt. Hvis dette skede, da var det neppe heller rimeligt, at der kom noget godt ud deraf; men jeg vilde dog ubetinget tilraade, at Sverdrup da blev modtaget og tillige godt behandlet. Det saa ud, som om der havde været Tale om en Sammen- komst af denne Art. Kommer den istand, vil den sandsynligvis ikke bringe nogen Velsignelse.“ Under dette var ikke mit Mellemværende om historiske Spørgsmaal med Sars lagt til Side. Studentersamfundets Besty- relse indbød ham,– i Samraad med mig, til at holde Foredrag over sin Historiske Indledning til Grandloven, hvortil han først svarede Ja, at dette havde været hans egen Tanke. Men senere kom der Afbud, at han ikke kunde afse Tid paa et Par Maa- neder. Saadant var dog i Øieblikket kun Smaatterier. Hoved- 264 –
